Skovbakken Restaurant
Restaurant

Skovbakken Restaurant

Sdr. Boulevard 314 | 5000 Odense
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Festlokaler og brasserie i Odense.

Pris
Frokost

85 - 168

Hovedret

215 - 315

Åbningstider
Tirsdag-Onsdag:
Kl. 9.00-17.00
(dog åbent for forud bestilte selskaber/møder hver aften)

Torsdag-Fredag:
Brasseriet kl. 18.00-21.30
Restauranten kl. 9.00-18.00
(dog åbent for forud bestilte selskaber/møder hver aften)

Lørdag-Søndag:
Kl. 9.00-20.00
(ved aftenselskaber åbent til kl.01.00)

Restaurant Skovbakken har en helt utraditionel beliggenhed i udkanten af Odense Zoo. Med udsigt over Odense Ådal og Zoologisk have danner restauranten rammerne om gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. Der har været restaurant i disse lokaler siden slutningen af 1800 tallet, hvor huset dannede rammerne for den tids mest populære fester. Siden Lars og Birgit Knudsen overtog forpagtningen af restauranten for 18 år siden har huset gennemgåen en løbende renoveret. Set udefra kan man blive overrasket over de store og smukke lyse lokaler, med højt til loftet og en udsigt, som man ikke finder mange andre steder.

Køkkenet er en blanding af det nye nordiske køkken og det franske køkken, køkkenchef Lars Knudsen fremtryller kunstneriske kreationer i køkkenet og eksperimenterer hele tiden med nye retter og smagsvarianter. Torsdag og fredag serveres der à la carte i brasseriet, som åbnede i marts i år og hele weekenden køres der selskaber, med den eksklusive selskabsmenu, som bærer præg af årets skiftende sæsoner og det fynske spisekammers fantastiske råvarer.

Det er muligt at bestille retterne i menuerne til levering ud af huset, ellers vil køkkenet være behjælpelig med, at sammensætte en menu helt efter gæsternes ønsker. Ønskes kokke- eller tjenerassistance kan dette arrangeres.

Hold øje med restaurantens hjemmeside, hvor man løbende kan blive opdateret på kommende events, såsom Cirkus Nemo menuen, Mortens aften eller andre festlige begivenheder.

Selskaber

Ønsker man at give sine gæster den ultimative oplevelse, hvad enten det drejer sig om en fødselsdag, barnedåb, konfirmation eller bryllup, så er Restaurant Skovbakken stedet. Der er mulighed for at sejle hertil med Odense Aafart eller man kan besøge Zoo, som en del af festen.

Det er ligeledes muligt for firmaer og afholde kurser og konferencer i de indbydende selskabslokaler, hvor der er tilgang til både it-udstyr og wifi. Der er mange gratis parkeringspladser lige overfor restauranten.

I sommerhalvåret er der udendørs servering. 

Andre spisesteder

Bestil bord på Skovbakken Restaurant

*Bemærk, at reservationen først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra Skovbakken Restaurant