Rungsted havn emmer af feriestemning og hos Riva Bistro og bar får man god service ude som inde, hvad enten det er maden, drinksene eller en god kop kaffe som frister. Terrassen er delt i 2, så man kan sidde helt ud til bådene eller foran restauranten.
Restauranten er indrettet i varme farver og den dæmpede belysning samt snorregardinet, som adskiller spisebaren fra spisebordene, giver en afslappet atmosfære.
Menukortet frister bl.a. med smørrebrød, salater, steak sandwich, moules frites, laksetartar til frokost og et velassorteret aftenkort fra primært det franske køkken. Hele dagen serveres Gillardeau østers med vinaigrette og citron samt Rossini caviar i original æske med blinis, purløg, rødløg og cremefraiche.
Forkæl dig og dine gæster med en forfriskende cocktail, en god variation af gin, vodka, whisky, rom, vin eller Champagne fra baren.
Riva i Rungsted havn har et flot lyst selskabslokale på første sal med udsigt til havnen.
Hele sommeren og dagen igennem er terrassen fyldt op med glade gæster, som kan nyde en fed og munter sommerstemning, alt imens tjenerne sørger for den gode service ved bordene.
Om vinteren trækker alle indenfor i varmen og sidedøren mellem havnen og p-pladsen benyttes, således at der kan dækkes op langs hele vinduespartiet til glæde for gæsterne, som får både udsigt og ingen træk. Restauranten har en god akustik, så her er rart at være, også når der er mange gæster på samme tid.