Restaurant Ilden København

Restaurant Ilden København

H. C. Andersens Blvd. 11 | 1553
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

2.

3.

Det siger gæsterne
4.5

powered by

Tripadviser Logo 4.0

4.0 anmeldelser

Tripadviser Logo Google Rating
4 4.0
Profil

Bredt sortiment på kød og masser af grønt tæt på Rådhuspladsen

Pris
Menu

199 - 499

Åbningstider
Køkkenets åbningstider:
mandag - fredag: 17:00 - 21:30
lørdag: 9:45 - 21:30
søndag: 9:45 - 21:00
Frokost

Brunchbuffet lørdag og søndag: 9:45 - 14:00

For de glade kødelskere har et nyt paradis åbenbaret sig i centrum af København. På H C Andersens Boulevard slog Restaurant Ilden nemlig portene op i august og herfra serveres der nu en kødbuffet, som er lidt udover det sædvanlige.

15 forskellige stykker kød venter altid de salige aftengæster, som får lov at smage både gængse og mere eksotiske stykker kød. Porteføljen hos Restaurant Ilden tæller både udskæringer fra okse, gris, lam, men også dyr som vildsvin og – ikke mindst – kænguru har fundet sin vej til denne proteinhøjborg et stenkast fra Rådhuspladsen.

Ude i køkkenet bliver kødet nænsomt behandlet. Mange har udskæringerne har ofte simret i adskillige timer – eksempelvis simrer oksespidsbrystet hele natten over – og det både ses og mærkes naturligvis, når kniven skærer gennem muskulaturen, som var det i stedet varmt smør.

Til kødbuffeten følger en salatbuffet, som bestemt ikke holder tilbage på de grønne muligheder. Smagskombinationerne er stort set uendelige, og med forskellige indkogte saucer, garniture og friskbagt brød er det svært ikke at gå to-tre gange forbi den lange, smagfulde forsyningskæde, der konstant bliver opfyldt af Ildens opmærksomme personale.

I weekenden er der brunchbuffet – og naturligvis med masser af valgmuligheder.

Restaurant Ilden har allerede to velrenommerede filialer på Sjælland, og med den nyåbnede restaurant i København er det blevet endnu nemmere for sjællænderne at kaste sig over en buffet, der byder på lidt ekstra.

Det er dog ikke kun maden, som giver en anderledes oplevelse. Restauranten i København har ligeledes en interessant historie, for tidligere husede bygningen nemlig en bank. Og heldigvis er bankboksens tunge ståldøre intakte – de befinder sig i kælderen, hvor der er en intim, hyggelig atmosfære, som skaber en god stemning for både selskaber og mere romantiske middage.

I det hele taget er indretningen en god blanding mellem store, åbne rum og små hyggekroge. Restaurant Ilden favner nemlig bredt og tilbyder noget for enhver. Også børnene er der tænkt på, og der er både et lille legerum og mad, som sigter mod de unge ganer.

Bestil bord på Restaurant Ilden København

*Bemærk, at reservationen først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra Restaurant Ilden København