Restaurant Hærværk ligger med sin rå og elegante facade ud mod Frederiks Allé, tæt på den kulturelle del af byen med meget puls & hippe jægergårdsgade lige om hjørnet. Når man træder ind i den førhenværende bogantikvariat og slagter mødes man af hjemlig gæstfrihed i en næsten minimalisisk upoleret stil med unikke træborde, historisk glasloft og et kødmodningsskab i øjenhøjde.
Hærværks menu kan ikke ses nogle steder, da drengene vil respektere deres producenters mængder, men også ud fra idéen om at folk altid vælgere det som de kender. Menuen er enkel, ligetil og valgt for dig, det eneste du skal tage stilling til er drikkevarer og dine medspisere.
Nøgleordene for køkkenstilen er smag, håndværk og respekten for råvarerne. Producenterne er lokale ildsjæle med samme tilgang til naturen og sæsonerne som kokkene selv. Samarbejdet med Søren Sørøver, Lone landmand og Sommergrønt vises fra jord til bord på tallerknerne.
Drikkevarerne er udvalgt i lige stil med råvarerne hvor vinbondens håndværk og udtryk vægtes højt. Alt er bæredygtigt og vidnes med et stolt Guldmærke i økologi med stor omtanke for miljøet.
Bib Gourmand titlen på 4. år i træk fra michelin guiden viser at du på Hærværk får meget kvalitet for dine penge.
Hos Hærværk får man en 5 retters menu med snacks, som præsenteres ved bordet samt mulighed for tilvalg af osteret, bobler, vinmenu, kaffe med sødt eller `Jeg skal have det hele`.
Selskaber modtages på op til 50 siddende gæster alt afhængig af opstilling i huset og på udvalgte dage, kan der leveres mad ud af huset.