Få en autentisk italiensk oplevelse i det hyggelige Vintapperstræde i hjertet af Odense.
Marcantonio har plads til hele familien og italienske klassikere fylder menukortet. Menukortet af delt op i antipasti, primi, secondi og dulce, præcis som italieneren deler sit måltid op. Italienske toner lyder fra det semi-åbne køkken, hvor der også laves lækre pizzaer med sprøde bunde, med og uden gluten.
Indretningen med træmøbler, italienske personligheder på væggene og den afslappede, muntre stemning hos personalet bærer klart præg af et Trattoria, hvor det er den enkle og smagsfulde mad som samler folket.
Udenfor er der opdækkede borde med bænke, som indbyder til en rolig stund med lidt til ganen og maven. Buon appetito!