Pipers Hus

Familiehygge i byparken
Åbningstider:  alle hverdage 10-22
lørdag-søndag: 9-22
Priser: Hovedretter fra 100,- til 265,-

Historiens vingesus, en fejende udsigt til fjorden og gedigne retter lavet af lokale råvarer – det er nogle af højdepunkterne ved Pipers Hus, den stråtækte hytte, der siden 1922 har ligget i hjertet af Roskilde bypark og været referencepunkt for det grønne områdes kulturelle tilbud i knap 100 år. Indtil sommeren 2013 var stedet dog forbeholdt selskaber og gik under navnet 'restauranten i byparken', men så overtog Peer Seipelt driften af huset og besluttede sig for at genoplive stedets ånd. Han døbte det Pipers Hus og har skabt en gæstfri oase, der er åben alle dage, fra morgen til aften: om det så er til en hurtig kop kaffe, smørrebrød, en brunch eller en langsom middag finder man det her i Pipers Hus, der også engagerer sig i byens kulturelle liv – for eksempel aftener med spændende indslag fra nogle af Roskildes kendte foredragsholdere om rejser.

På grund af sin placering er restauranten også et naturligt fikspunkt for byens mange (sultne) turister og historieinteresserede. Pipers Hus ligger nemlig på en lige akse mellem vikingeskibsmuseet nede i havnen og Roskilde Domkirke og bymuseet blot et stenkast derfra, og lige bag hyttens tagskæg breder Roskildes gamle middelaldervolde sig i form af en frodig eng, der dyrkes om sommeren.

Pipers Hus består af en indre stuesal med højt loft, stuk og sølvstager, omgivet af en overdækket svalegang. Stuesalen var husets egentlige restaurantlokale frem til 70'erne, hvor man byggede mure mellem svalegangens søjler og således skabte en lukket kolonnade, hvor store, sprossede vinduer i dag giver lys og udsigt samt en stemningsfuld veranda-atmosfære at nyde sin mad i.

Råvarerne er vigtige for Peer og hele køkkenstaben på Pipers Hus. Man prøver så vidt muligt at bruge lokale råvarer for at ramme smagen af Roskilde; for eksempel ristes kaffen her i byen, likøren laves af en lokal ildsjæl – især den på hyldebær fremhæves – øllen er også fra Roskildeområdet, og frugt og grøntsager er sæsonbaserede og kommer så vidt muligt fra oplandets gårde.

Pipers Hus afholder mange specielle events ligefra foredrag om rejser, kunst & kultur til Champagnesmagning, så følg med på deres Eventkalender på hjemmesiden.

Pipers Hus

Roskilde Bypark
Frederiksborgvej 21
4000 Roskilde

Profil: Familiehygge i byparken

Åbningstider:
alle hverdage 10-22
lørdag-søndag: 9-22

Frokost:
11-16 (a la carte)
10-14 (brunch)

Priser:
Hovedretter fra 100,- til 265,-
Frokost fra 55,- til 220,-

array(0) { }
select profile_ref.ref_id, profile.name, profile.address, profile.username, profile.address, profile.phone from profile_ref, profile where ((profile.id=profile_ref.ref_id and profile_ref.profile_id=15716) or (profile.id=profile_ref.profile_id and profile_ref.ref_id=15716)) and profile.status != "redirect" group by profile.id order by name

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.

Bestil bord på Pipers Hus

Dit navn: 
Din email: 
Dit tlf.nr.: 
Dato: 
Tidspunkt: 
Antal personer: 
Kommentarer:
Bemærk, at reservationen først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra Pipers Hus.

Skriv til Pipers Hus

Dit navn: 
Din email: 

Skriv din besked her: