Restaurant MALT

Restaurant MALT

Torvet 19 | 4600
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Smørrebrød af friske råvarer

Pris
Hovedret

90 - 145

Åbningstider

Bordreservation anbefales

Mandag – torsdag: 11:30 – 15:30
Fredag - lørdag: 11:30 - 13:30 eller 13:45 - 16:00

Søndag: Lukket

Restaurant MALT ligger i en hyggelig baggård lige ved Torvet i Køge. De historiske, ældre lokaler er indrettet i lyse farver med et minimalistisk valg af møbler og hyggelige levende lys. Restauranten lægger stor vægt på at gæsten får en rigtig dejlig madoplevelse og at alt er fremstillet af friske råvarer.

Det mærkes tydeligt, når man f.eks. smager den pandestegte rødspættefilet med hjemmelavet remoulade. Den smager havfrisk og brødet er utroligt lækkert. Menuen består primært af klassiske danske retter inden for smørrebrøds-genren. Kortet er delt op i fisk, fjerkræ & kød samt oste.

Der fås bl.a. flere slags sild, varmrøget laks, lune fiskefrikadeller, roastbeef af amerikansk okseculotte, tartar som hakkes på bestilling og desuden modnet dansk rødkit, gorgonzola og ikke mindst stærk ost, der serveres med et stænk Braunstein rom. Restaurant MALT kan varmt anbefales. Råvarerne er helt i top og servicen er god og personalet meget opmærksomme på gæsternes velvære.

Restauranten er en lille intim og meget populær frokostrestaurant og har derfor 2 seatings fredag og lørdag. Dvs. at man kan reservere bord fra kl.11:30 til 13:30 eller kl. 13:45 - 16:00. Man er selvfølgelig velkommen til at komme senere end starttidspunkterne, bare man respektere sluttidspunktet. Alle andre dage kan man reservere bordet i løbet af hele dagen. BOOK BORD HER

Der arrangeres både selskaber i restauranten og mad “Ud af huset”. Kontakt restauranten for yderligere oplysninger og bookinger.