La Dolce Vita ligger i et af midtbyens gamle og stemningsfulde bindingsværkshuse, som emmer af hygge og stemning. Her er lys på bordene, gamle kandelabre hænger fra loftets spær og store vinflasker af italiensk oprindelse pryder i vinduerne. I restauranten byder Francesco og Daniela hjerteligt velkommen.
Menukortet skifter efter årstiden, men byder altid på hjemmelavet kvalitetsmad fra forskellige italienske regioner. Pastaen laves dagligt på stedet og ostene kommer fra et lille specialiseret mejeri på Sjælland. Der er et godt udvalg af fristende á la carte retter samt en menu, hvorfra man selv kombinere 3 til 4 retter. Som enhver italiener, går de meget op i deres oliven olier og importerer bl.a. verdens bedste fra Sardinien.
Om sommeren kan mad og drikke nydes i restauranten eller på den hyggelige terrasse i læ for vinden og under parasollen på solrige dage. Vinkortet er naturligvis italiensk med et godt udvalg af vine fra Italiens regioner til rimelige priser, også i den helt tunge klasse. På førstesalen råder restauranten over et stort lokale, der er perfekt til selskaber. La Dolce Vita leverer også mad til selskaber ud af huset. Ring til restauranten for at høre, hvad der kan lade sig gøre.
Forskellige arrangementer kan følges her på Spiseliv samt på facebook.