Med en placering lige ved Kultorvet centralt i København er Cafe Phønix et oplagt sted at stille sulten på shoppeturen.
Phønix er især kendt for sin overdådige tag-selv-brunch, som fås både weekend og hverdag, men man kan også vælge fra menukortet, der hele dagen byder på klassiske caféretter som burger, sandwich, salater, nachos og mere restaurantagtige retter om aftenen. Desuden kan man naturligvis få kaffe og andre drikkevarer, og om aftenen fungerer stedet som bar.
Priserne er ganske rimelige på såvel mad som drikkevarer.
Indenfor er lokalet lyst og indbydende, og når vejret er til det, er der mulighed for at sidde udendørs på torvet, hvor der er plads til 300 gæster.
Caféen kan også lejes til særlige arrangementer, og Phønix leverer desuden mad ud af huset selskaber.