Man forventer måske ikke de store madoplevelser på den noget trafikerede Jyllingevej. Men faktisk er det her, man finder den udmærkede, autentisk græske restaurant Kreta.
Her serveres traditionel græsk mad med moderne indslag. Indretningsmæssigt minder lokalerne om græske restauranter i Grækenland, hvilket giver en afslappet og hyggelig stemning, som vækker minder om sommerferie.
Prisniveauet er ganske rimeligt.