KöD København
Restaurant

KöD København

Admiralgade 25 | 1066 København K
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

Passion for godt kød

2.

Stemningfuld restaurant

3.

Nærværende service

Profil

Saftige bøffer og gode vine i København K

Pris
Hovedret

155 - 555

Åbningstider
Søndag - tirsdag: 17-21
Onsdag - lørdag: 17-22
Det siger gæsterne
Tripadviser Logo Google Rating
4.4 4.4
Spiseliv logo
4.4

Spiseliv Rating 4.4

KöD København byder på et menukort spækket med store bøffer af forskellige udskæringer fra bæredygtige opdrættere i Uruguay, USA, Australien og Danmark. Uanset, om du er til en saftig marmoreret ribeye eller en blød mørbrad, så har KöD København noget, der kan friste på restaurantens alsidige menukort.

Foruden de klassiske udskæringer som ribeye, striploin og mørbrad, byder menukortet også på mere sjældne udskæringer såsom Wagyu fra Australien, Chateaubriand eller den enorme Cote de KöD på 700 gram. Når du har udset dig din foretrukne udskæring, vælger du én eller flere side orders som ledsager til din bøf. Prøv f.eks. husets chili fries, smørstegte svampe eller kartoffelmos. Da tilbehøret altid serveres på siden, egner de sig perfekt til deling, så alle omkring bordet kan prøve lidt forskelligt. Prikken over i’et får du ved restaurantens tre hjemmelavede saucer, hvor der selvfølgelig er refill gennem hele måltidet. Prøv f.eks. restaurantens hjemmerørte lune bearnaise, den krydrede sauce med madagaskarpeber eller deres nedkogte portvinsglace.

KöD København tilbyder også et udvalg af kødfyldte forretter, herunder carpaccio af tyndskåret oksemørbrad, oksetatar eller lufttørret skinke med tempurarejer. Er du mere til en stor gourmetburger, kan du også få det, ligesom der også altid er et skiftende alternativ med enten fisk eller fjerkræ på menuen.

Skyl proteinerne ned med vinkortets udvalg af gode vine fra hele verden eller en af de gode cocktails, som shakes på stedet af KöDs rutinerede bartendere.

KöD København er den anden KöD-restaurant på stammen og er den første af sin slags i hovedstaden. Restauranten ligger i det charmerende kvarter på den brostensbelagte Admiralgade, tæt på Nikolaj Plads og med udsigt til Christiansborg. Restauranten har en skøn atmosfære skabt af de enkle og rustikke lokaler, den hyggelige stemning og en masse tændte stearinlys og olielamper. Stueetagen har en del siddepladser samt en åben bar, og på første sal fortsætter restauranten i mere lyse rammer, men med samme charmerende stemning. Her findes også et separat lokale, også kaldet ”Herreværelset”, der kan lejes af små, intime selskaber.

Hos KöD har I også mulighed for at afholde særlige events i Københavns flotteste festsal, Kosmopol, der kan rumme alle typer af selskaber og egner sig fra alt mellem 30 og helt op til 150 gæster. Den imponerende festsal indbyder – med sin originale stuk samt mondæne søjler og lysekroner – til både den intime og storslåede middag; til julefrokosten, fødselsdagen eller receptionen, og selvfølgelig til højtideligheder såsom bryllupper og konfirmationer. Salen egner sig til enhver form for fest, inklusiv komplet set-up med mad, vin, drinks, tjenere og bartendere. Der er også mulighed for at få leveret KöD’s menuer ud af huset.

Velkommen til KöD København – en aften i kødets tegn!  

Andre spisesteder