Lokalet i Løvstræde, hvor Hornsleth Bar hører hjemme, husede i starten af 00'erne den populære onsdagsclub Very Disco, hvor Thomas Madvig og andre af byens hot shot-dj's varmede op til byens vildeste fest for de unge, smukke og kreative med Mumm-champagne på is og lækker lounge i kælderen.
Nu er mange fra dengang blevet voksne, og deres gamle klub har fået nyt liv af et hold erfarne festbranchefolk og med den storprovokerende kunstner Kristian von Hornsleth som frontfigur. Der er nye boller på suppen med von Hornsleth bag roret, og indretningen har bagmandens fingeraftryk alle vegne - masser af provo-kunst på de rå vægge sørger for cool storbystemning á la Berlin.