Cafe GLAD!
Restaurant

Cafe GLAD!

Frederiks Allé 127 | 8000 Aarhus
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

Økologisk og bæredygtigt

2.

Hyggeligt Spisested

3.

Take away og Catering

Profil

Økologisk take-away i Aarhus C

Pris
Hovedret

65 - 95

Åbningstider
Mandag-søndag: 9.00-20.00
Det siger gæsterne
4.4

powered by

Tripadviser Logo Google Rating
4.4 4.4
Spiseliv logo
4.4

Spiseliv Rating 4.4

På Frederiks Allé i Aarhus C ligger Cafe GLAD!, en økologisk og bæredygtig cafe. Her får man sund, take-away af høj kvalitet. Til maden bruges årstidens råvarer, og retterne tilberedes frisk fra bunden hver dag. Brødet er håndæltet, friskbagt og rustikt, og udvalget af sund take away er stort: Sandwiches, dahl, salater og veganske burgere – og sågar lidt sundere kager - kan man få her.

Der er stor fleksibilitet i menukortet, og er du gluten- eller laktoseallergiker er der også noget til dig.

I den hyggeligt indrettede cafe kan man nyde en af de mange farverige salater, et glas hjemmelavet æble-ingefærjuice eller Glad’s brunch. Hver dag er der et gratis kål-shot, til alle kunder - så længe lager haves. Kål-shottet bliver lavet af resterne fra tilberedningen af de forskellige kålsalater og dermed gøres der alt for, at der ikke skal være madspild og alle dele af en råvarer bliver taget i brug.

Den gode atmosfære med hjemmelavede møbler, velduftende brød, tilberedte grøntsager og salatblandinger i disken, gør det let at hænge ud her i længere tid.

Økologisk the og saftevand med alverdens forskellige farver og aromaer er en del af indretningen, ligesom krydderurter i potter agerer pynt.

Når der er tid, står personalet meget gerne til rådighed for en snak om deres ideologi, råvarerne og sund livsstil. På Cafe Glad er der er fokus på madspild, og alt madaffald genanvendes til biogas, ligesom emballagerne er udviklet af majs, som er et naturligt bæredygtigt materiale. Glad har det økologiske guldmærke, hvilket betyder at mere end 90% af maden er økologisk.

Cafe GLAD! ønsker at benytte sig af så mange danske råvarer som muligt, på menukortet finder man eksempelvis en lækker økologisk dansk kylling.

Cafe GLAD! leverer desuden dag mad ud af huset til selskaber, receptioner, fester, festivaller og lignende.

Andre spisesteder