Restaurant Gisseløre ligger i Kalundborg, placeret ud til det smukke område ved Kalundborg Fjord, hvor udsigten - og dermed stemningen - skifter dagen igennem. I det gamle træhus fra 1933 sidder man med skøn panoramaudsigt over Asnæs og fjorden.
Frokosten byder på et bredt sortiment af lækkert smørrebrød bl.a. med friskpillede rejer, lun kamsteg med rødkål og syltede agurker, og danske klassikere såsom Stjerneskud, Pariserbøf, Sandwich med langtidsstegt cuvette.
Aftenkortet er internationalt, med fransk-italiensk inspirerede retter, hovedsagelig lavet på danske råvarer. Køkkenet koger selv fonder, bruger de friskeste grøntsager og i det hele taget laver alt fra bunden. Lokale leverandører bringer flest mulige råvarer til køkkenet.
Vinkortet er klassisk og sammensat af vidtrækkende vine fra hovedsageligt Frankrig, Italien og Spanien.
Er vejret til det, er den nye terasse et dejligt sted at indtage velkomstdrikken og kaffen. Med plads til at børnene kan løbe lidt rundt og lege. Hele den ene side af restauranten har direkte udsigt over teaktræ-terrassen og videre ud over fjorden, kun adskilt af vilde hybenroser mellem restauranten og stranden, som starter ca. 20 meter fra terrassedøren.
De smukke, lyse selskabslokaler med udsigt til vandet, er meget populære til selskab. Simon og Julia som driver Restaurant Gisseløre har stor erfaring med selskaber i alle størrelser, og gør en dyd ud af, at det skal være en god oplevelse fra start til slut. Alt bliver nøje planlagt ud fra gæstens ønsker og der tages altid udgangspunkt i at få den bedste løsning uanset budgettet.
Vælger du at holde festen i hjemmet, leveres maden ud af huset.
Restaurant Gisseløre er medlem af Ældresagen.