Baren og natklubben Dandy ligger cirka midt i Dronningens Tværgade, lige over for Vinbaren. Baren er nyindrettet fra loft til kælder med epoxy-lakerede betongulve, palmer i vindueskarmene og rejsefotos på væggene.
På kortet er cocktailklassikere og nyopfindelser lavet på hjemmepressede citrusfrugter og friske frugtpuréer.