Restaurant Damindra på Sankt Annæ Plads står for kreativ nytænkning i det japanske fusions køkken.
Køkkenet tager udgangspunkt i traditionelle og lidt anderledes japanske retter gjort på lokale råvarer foruden varer importeret direkte fra Japan og Sri Lanka. Specialiteterne er sushi, nigiri, yakitori og toban yaki foruden japanske kaiseki-retter med særlig vægt på grønt og skaldyr.
Frokosten har 2 menuer og a la carte og om aftenen er der 2 menuer, hvoraf den ene er Omakase med flere af kokkenes specialiteter. Hertil kan tilkøbes uimodståelige sides.
Restauranten er indrettet i moderne, eksotisk-minimalistisk stil med friske blomster, sort-hvide farver og mulighed for at spise sin mad direkte foran kokkene, mens de arbejder.
Damindra tilbyder take-away, og restauranten kan benyttes til selskaber, også om søndagen, hvor der normalt er lukket.