Cafe Valentin ligger med en fantastisk havneudsigt til Rungsted Havn. Cafeen er en tradtionel cafe, hvor der kan nydes drikkevarer, kaffe, vin og øl. Der er traditionelle cafe-retter på menukortet som salater: Kyllingesalat Con Avocado, gedeostsalat Con Avocado, laksesalat Con Avocado. Der er også pastaretter, suppe, nachos, burritos, burgere og om aftenen bydes der bl.a. på bøf af grillet oksemørbrad.
Den traditionelle Valentin brunch-buffet består a røræg med bacon, pølser, krydderkartofler, ost, skinke, marmelade, yoghurt med müsli, pandekage med ahornsirup, friske frugter, brød og smør - dertil kan du vælge mellem æblejuice, ananasjuice, tranebærjuice eller nypresset appelsinjuice.
Cafeen er meget rummelig både inde som ude og derfor egnet til store selskaber, familiesammenkomster mm. Den gode udsigt til bådene der vugger i vandet, er særdeles skøn i sommermånederne.