Cafe Trold på solsiden af Vesterbros Torv er en klassiker blandt caféerne på Vesterbro, og den centrale placering og god mad til prisen gør den til et populært mødested til mange anledninger.
Cafeen er hyggeligt indrettet med små og store afbildinger på væggene, og på torvet foran er der en stor udeservering, hvor der er sol det meste af dagen.
Cafeen er åben hver dag fra morgen til aften. Hver dag serveres der morgenmad og brunch, også vegetarisk brunch.
Hele dagen kan man få caferetter som burgere, sandwich, salater og en række varme retter, mens det sidst på aftenen er de våde varer, gæsterne kommer efter. På drikkevarekortet finder man blandt andet smoothies, friskpresset juice, et stort udvalg af specialøl, vin og champagne. Prisniveauet er meget lavt, og Café Trold har ofte specielle tilbud, som det er værd at holde øje med.
Fx er der happy hour hver dag fra klokken 16 til 19, hvor en lang række drikkevarer sættes ned til noget, der minder om halv pris. Desuden gives der rabat til studerende. Hold øje med aktuelle tilbud og arrangementer på Cafe Trold´s hjemmeside og Facebookgruppe.