Café Sorgenfri er en af Københavns allerældste beværtninger. Det rødmalede hus på hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde er genopført i 1796 efter den store brand i 1975, og har fungeret som restauration og beværtning siden 1882.
De flere hundrede års historie kan til fulde fornemmes i de stemningsfulde lokaler, hvor man sendes tilbage til en gammeldags frokoststue, hvor dugen er rødternet, snapsen er kold og sildemaden og leverpostejen troner stolt på sølvfade midt på bordet. Du kan vælge mellem et godt udvalg af klassisk smørrebrød som for eksempel dyrlægens natmad, tatar med rå æggeblomme, oksebryst med peberrod og mørbradbøf med bløde løg.
Hertil serveres et udvalg af snaps, øl på fad og flaske og en lille skarp til kaffen.
Café Sorgenfri råder over et lille antal pladser udenfor, så der er mulighed for en dejlig frokost i solen, når vejret tillader det.
Restauranten har åbent både til frokost og aften.