Som en del af Arbejdermuseet i København finder du frokostrestauranten Café & Ølhalle 1892, der står næsten nøjagtig som den så ud, da restauranten blev indviet i 1892.
Her kan du få en fornemmelse af en svunden tid og samtidig nyde en veltillavet dansk frokost med traditionelle, historiske retter på menuen. Det er dansk kulturhistorie i form af smørrebrød, øl og snaps. Alt sammen i hyggelige omgivelser, sådan som et frokoststed for arbejdere har set ud engang. Til stedet hører også en stor og flot gildesal, som kan danne ramme om festligholdelse af større begivenheder.
Alt bliver lavet fra bunden, og i køkkenet er der fokus på anvendelsen af økologiske råvarer. Sild, rødbeder, rugbrød og meget andet er hjemmelavet som en husmor ville have gjort det i gamle dage. Som noget særligt kan du på Café & Ølhalle smage en rigtig arbejderøl, nemlig en Stjernepilsner, som i sin tid blev brygget på det gamle arbejderbryggeri Stjernen.
Smørrebrødsbordet fra kl. 11:00 - 13:30 kr. 249,-
Smørrebrødsbordet fra kl. 14:00 - 17:00 kr. 269,-