Café Engelhardt finder du beliggende på det hyggelige Søborg Torv, hvor du om sommeren kan nyde din mad eller kaffe i solen på en af de mange siddepladser på torvet. Og om aften titter solen ind af de store glasvinduer i Cafeen. Den hyggelige cafe serverer velsmagende mad i velanrettede portioner.
Engelhardt byder på et bredt udvalg af retter med inspiration i blandt andet det mexicanske og franske køkken, og derudover sælger vi mange forskellige slags smørrebrød. Der serveres desuden kaffe og te af god kvalitet, samt naturligvis vin og diverse øl, som kan nydes med udsigt over torvet
Stedet er allerede populært og fyldt med besøgende lokale, og især deres store brunch buffet er blevet populært i omegnen. Stedet er oplagt til større selskaber, hvor der skabes en god ramme for enten barnedåb, fødselsdage, familiefester eller lignende. Der afholdes løbende livearrangementer med levende musik på cafeen.