Borgerkroen ligger centralt i Helsingør et stenkast fra stationen ved havnen over for det gamle Toldkammer med en pragtfuld udsigt til Blomstertorvet, Sveasøjlen og færgerne der sejler til Sverige samt tæt på det nye kulturværft.
Der er en helt unik stemning på Borgerkroen - en kro med en lang historie, idet der siden 1700-tallet har været udskænkningssteder i ejendommen. Borgerkroen har altid været kendt som stedet, hvor stamgæster og strøgkunder mødes.
Kroens ejer Tina Jørgensen er vokset op med stedet, da hendes far Bent Jørgensen var den forrige ejer. Netop et sted som dette, kan man med rette sætte sig ned og nyde en kold øl, indsnuse den specielle atmosfære og indtage hjemmelavede kolde eller varme danske retter.
Hos Borgerkroen er der stor fleksibilitet, hvad enten det drejer sig om et større selskab på 40 gæster eller frisksmurt smørrebrød til 2 personer.
Køkkenet leverer danske klassikere og har man særlige ønsker, så er det bare at spørge, det meste kan lade sig gøre. Ring dagen før hvis I ønsker et bestemt smørrebrød.
Jazz på Borgerkroen
Hele året minus juli og august spilles der skøn Jazz på Borgerkroen hver den sidste lørdag i måneden fra kl. 17:00 - 19:00. Så kom ind og nyd et glas og måske en bid mad til. Her er altid god stemning.
Der er også udeservering med udsigt til havnen og sommeren igennem festlige musikindslag.
3 stk. uspecificeret smørrebrød med en fadøl kr. 120,-
Luksus smørrebrød kr. 50,- (bestilles dagen før)
Store Luksus smørrebrød kr. 70,- (bestilles dagen før)
Alm. øl kr. 30,- Classic øl kr. 32,- Export øl kr. 35,-