Hos Bistro RK bliver der pustet liv i kendte klassiske retter fra Europa. Så gæsterne i den nye bistro kan glæde sig til at kunne smage alt lige fra blåmuslinger fra Venø, Tournedos Rossini, Agnolotti med ‘nduja fra Italien, hvide asparges i sæson og meget mere.
Ønsket er at begejstre og overraske deres gæster, når de besøger Bistro RK ved at variere spisekortet. Der vil være kendte klassikere på kortet, men også nye retter, som man måske ikke finder på andre af byens restauranter. Veganske eller vegetariske retter er også på spisekortet, da bistroen gerne vil imødekomme så mange gæsters ønsker som muligt.