Bar Jacobsen

Bar Jacobsen

Østergade 52 | 1001
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Drik øl i Danmarks længste ølbar med Københavns største udendørs terrasse

Pris
Hovedret

125 - 150

Åbningstider

man-tor:10:00-22:00
fre-lør: 10:00-00:00
søn: 11:00-18:00

Det er svært at forestille sig en bedre udsigt over København end fra Bar Jacobsen på toppen af Illum. Her har du et uforstyrret blik udover de røde, københavnske tagrygge i Indre By.

Baren er selvsagt populær. Det skyldes ikke kun den gode udsigt, men også øl- og drinkskortet, som byder på et væld af herligheder; blandt andet hele Jacobsens arsenal af gode specialøl, som kommer frisk fra fad fra Danmarks længste ølbar.  

Jacobsen – Carlbergs husbryggeri – er naturligvis kendt for sin hæderkronede historie. Og vigtigere endnu; sine specialøl, som passer til enhver lejlighed og mad. Bar Jacobsens kyndige personale har matchet de velbryggede øl, øl-cocktails (og mere klassiske cocktails) til et lille udvalg af retter, hvor fokus er på bæredygtighed og råvarer af høj kvalitet og med masser af smag til at hamle op mod de smagsfulde øl.

Bar Jacobsen er en rigtig trendy bar. Stedet har selvfølgelig et fantastisk lysindfald – som holder godt liv i barens levende væg. Restauranten fremstår lys og let med sine skandinaviske, lyse træmøbler.

Udenfor er der en overdækket tagterasse, hvor restaurantens hus-dj vender plader hver fredag og lørdag.

Det er svært ikke at blive hængende i Bar Jacobsen, når man først har taget op elevatoren op til Illums ombyggede tagterrasse. Gæsterne er en blandet samling af shoppere, der har brug for en velfortjent pause og unge, trendy københavnere, som har fået øjnene op for tagterrassens utvivlsomme goder.

 

Parret med Jacobsens øl- og cocktailsudvalg er det svært at se, hvorfor man ikke skulle forkæle sig selv med en lille pause i hverdagen heroppe på toppen af Københavns tagrygge.