Kan du godt lide at arrangere fester for dine medarbejdere? Der er heller ikke noget, der kan ryste en gruppe af medarbejdere bedre sammen end en god fest, hvor der bliver serveret god mad og drikke. Det er en gestus, der virkelig viser, at ledelsen værdsætter medarbejdernes indsat og gerne vil give noget tilbage. Spørgsmålet er så bare, hvilken slags fest det skal være? Hvad for noget mad skal I for eksempel have? Det kan være en traditionel fest, hvor man får mad udefra enten som en buffet eller anrettet på fade lige til at stille på bordene. Det har I sikkert prøvet før og er maden god er det jo rigtig fint. Men måske er det også lidt kedeligt. En anden mulighed er at tænke mere utraditionelt og give dine medarbejdere en fest, de ikke glemmer lige med det første. Læs her, hvordan du kan gribe det an.

Street food

Du har sikkert hørt om street food? Det er blevet stort indenfor de seneste år, og alle større byer med respekt for sig selv har et street foodmarked. Her er der samlet en mængde mindre madsteder, der tilbyder mad fra mange forskellige steder i verden. Der kan være mad fra asien – for eksempel vietnamesisk, thailandsk, kinesisk eller indisk – og der kan være tyrkisk, italiensk, melleøstligt mad mv. Samt mad der er mere eksperimenterende og leger med kendte traditionelle fastfoodretter såsom burger, hotdogs og fish’n’chips, så de bliver kulinariske oplevelser frem for et usundt og fedtet måltid. Street food er generelt et sundere og mere veltillavet alternativ til det, vi kender som fastfood.

Foodtruck til døren

Nu tænker du sikkert hvorfor al den snak om street food? Det skal jeg fortælle dig. Street food kan ikke bare fås på et street foodmarked. Det kan også komme lige til din dør i form af en foodtruck. En foodtruck er i bund og grund en varevogn eller lille lastbil, hvor ladet eller bagenden er lavet om til et lille køkken. Altså et mobilt køkken, der kan komme lige derhen, hvor du ønsker det og tilberede street food på stedet. Hver foodtruck er specialiseret i en form for mad – thailandsk, tyrkisk, mexicansk osv.

Vælg gerne et tema

Ønsker du, at festen for dine medarbejdere skal skille sig ud fra de fester, I plejer at holde, vil det være en fantastisk ide at få maden fra en eller flere foodtrucks alt efter, hvor mange I er. Har du mange medarbejdere, kan du enten vælge at få mad fra forskellige lande og, dermed give dine medarbejdere mulighed for at vælge det, de bedst kan lide. Eller også kan du vælge et land eller en verdensdel for eksempel Asien, og lave det til en temafest med Asien som tema. Det kan danne rammen om udsmykningen af lokalet, og medarbejderne kan måske endda møde op med tøj, der passer i et asiatisk tema. Har du en mindre virksomhed og skal kun bruge én foodtruck, kan du stadig gøre foodtruckens specifikke mad til festens tema. Hvis du vælger mexicansk eller kinesisk osv., er der rig lejlighed til at pynte lokalet op, så det signalerer temaet og bede folk komme udklædt i tøj, der har rødder i det pågældende land.

Afslappende og uformelt

Der er noget ved en temafest med udklædning, der skaber en rigtig god stemning. Alle slapper lidt mere af og får lov til at træde ud af deres hverdagsrolle. Mad fra en foodtruck vil øge den afslappede og uformelle stemning og understrege temaet. Det er lækker mad og det, at festens deltagere selv skal op og bestille maden og stå og vente giver en virkelig god mulighed for at småsnakke med forskellige kolleger hele aftenen igennem. Det skaber ganske enkelt en energi og et flow, som man ikke får ellers.