Ristorante Amici Miei, som betyder "mine venner" er ærke italiensk og romantisk indrettet. Væggene er prydet med gamle billeder af familie og venner fra Italien blandet med historiske billeder fra Helsingørs gader.
Patrizio kommer fra Rimini, og driver restauranten sammen med sin søn Andreas. Køkkenet er traditionelt styret af italienske kokke, som sætter en ære i at tilberede klassiske retter fra bunden.
I dagtimerne serveres desuden en lækker italienskinspireret brunch med italiensk bruschetta, skinke, ost og pølser. Vinkortet gemmer på et godt udvalg af italienske vine til rimelige priser og over 25 slags grappa - den italienske snaps - til at fordøje middagen på.
Om sommeren er det dejligt at sidde ude på den overdækkede terrasse i baggården eller ude foran restauranten, hvor der er udsigt til livet langs stemningsfulde Stengade. Kortet byder på klassiske antipasti som vitello tonnato, masser af frisklavede pastaretter, pizza og grillede kødretter.
Amici Miei har desuden stor erfaring med at leverere italiensk take-away og selskaber ud af huset.
BORDBESTILLING - Hvis I ønsker svar med det samme eller hvis I er flere end 6 personer, bedes I ringe til restauranten.