Albatrossen & Co. ligger flot placeret på første sal, med en stor solrig terrasse og udsigt over hele lystbådehavnen samt grønne rekreative arealer. Terrassen har rullende overdækning, så man kan nyde den fænomenale udsigt og mærke sommerstemningen fra tidlig forår til ind i efteråret. Det nye værtspar Maiken og Ilan driver også Engtoftegård i Brøndbyskoven og glæder sig til at byde ind i Albatrossen´s smukke stuer i varme naturfarver med bløde velourstole, smukke træborde og rolig belysning.
Restauranten er åben alle dage fra kl. 11:00 og frokosten byder ind til en bred vifte af lækkert smørrebrød fra det kolde og lune køkken samt vegetariske stykker. Derudover, kan man nyde anretninger inspireret af Kaptajnen og Matrossen samt lækre snacks som østers, oste og det søde.
Om aftenen står køkkenet klar med en a la carte af europæiske klassikere, især fra det franske og italienske, hvor meget er med fisk som grillet tun i Risottoen eller smørstegt helleflynder med sæsonens garniture og hvidvinssauce, men også steak frites med bearnaise samt husets burger.
Albatrossen & Co har god plads til det helt store selskab, langbordet til de mange og små kroge til romantikken, så det er blot at fortælle hvad I ønsker jer, så kan det meste lade sig gøre.