I starten af Istedgade, lige ved Hovedbanegården ligger Magasasa, autentisk kinesisk restaurant og bar med små anretninger fra de fleste regioner i Kina. Magasasa har ligget på samme adresse i mange år og været stedet for asiater at gå hen, når man trængte til velkendt kinesisk mad. Restaurant Magasasa er nyrenoveret og ligeledes har menukortet fået en overhaling og byder indenfor til kinesiske tapas fra forskellige kinesiske regioner. Det er meget interessant hvordan smagene/krydderierne ændrer sig fra egn til egn, så her er en unik mulighed for at smage på Kina.
Fra det syd-kantonesiske, som er de mildere smage, er bl.a. små toast med infused rejemousse og sesam på toppen. I den stærke ende, dog uden at brænde smagsløgene af, er Mouth watering chicken fra Sichuan regionen. I det nord-østlige Kina er jorden meget gold og deraf kommer alle de fermenterede/syltede anretninger og tæt på grænsen til Nord Korea er øl og crispy chicken det helt store. Hong Kong er præget af englænderne - de kom med den gule karry fra Pakistan, som bringer den gule kylling-kartoffel ret på menuen. Finder man det hyggeligt at samle sin mad selv, så kan det sprøde andebryst med wrap og tilbehør anbefales. Derudover, er der flere skønne nuddelretter, hvor tilhørende suppe også må have et ord med på vejen, for disse er lavet fra bunden og køkkenet har lagt timer i at frembringe de rette smage.
Derudover, har Magasasa fået bar med lækre drinks, sammensat af professionel bartender og tilpasset de kinesiske køkkener, så du kan nyde en kinesiske tapas med drinks til. Baren har selvfølgelig både øl, vand og vin.