Wokbaren Halmtorvet
Restaurant

Wokbaren Halmtorvet

Halmtorvet 10 | 1700
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Autentisk thaimad i hippe omgivelser på Halmtorvet

Pris
Hovedret

85 - 115

Menu

295 - 395

Åbningstider
Mandag til torsdag: 17.00 - 22.00
Fredag og lørdag: 17.00-24.00
Søndag: 16.00-22.00

Wokbaren ligger på 'caféstriben' på Halmtorvet, lige ved rundkørslen. I kvarteret finder man Københavns største koncentration af gode thairestauranter, og blandt dem er Wokbaren nyeste skud på stammen. Stedet er hipt indrettet i sorte og orange farver og med bløde møbler, men trods de komfortable rammer, er prisniveauet på Wokbaren ganske billigt.

I køkkenet huserer en af den thailandske restaurantbranches grand old men, 'Bright', som har arbejdet på et utal af københavnske thairestauranter og oplært mange af byens andre thaikokke, siden han kom hertil for over 20 år siden. På menuen finder man autentiske thairetter tilpasset danske smagsløg, men med den thailandsk smagsintensitet bevaret. Udover det faste menukort kreerer Bright hver dag en række specials, som det er værd at holde øje med, og som skrives op på en lille tavle i restauranten. Desuden serveres med jævne mellemrum en 6-retters menu med lidt mere forfinede retter fra det thailandske gourmetkøkken. Alt er lavet fra bunden af friske råvarer fra kvarterets mange thaigrønthandlere.

Drikkevarekortet indeholder et stort udvalg af thailandske og kinesiske øl, en håndfuld vine, thailandske juicer, og på varme dage er det værd at spørge efter den sorte, thailandske iste. Wokbaren bringer også maden ud, hvis man hellere vil spise hjemme, og der er desuden mulighed for catering ud af huset til selskaber. Mindre selskaber på op til 40 personer kan huses i restauranten mod forudgående aftale.

Andre spisesteder

Bestil bord på Wokbaren Halmtorvet

*Bemærk, at reservationen først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra Wokbaren Halmtorvet