Vallø Slotskro v. Tina og Palle Møller

Vallø Slotskro v. Tina og Palle Møller

Slotsgade 1, Vallø | 4600
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige om restauranten

1.

2.

3.

Profil

Eksklusiv restaurant og selskabslokaler i idylliske omgivelser 45 minutter fra København

Pris
Menu

300 - 600

Åbningstider

Onsdag-lørdag fra klokken 18
Selskaber efter aftale

Vallø Slotskro fik nye ejere i sensommeren 2010, hvor det erfarne restauratørpar Palle og Tina Møller overtog stedet med helt anderledes høje ambitioner end de tidligere indehavere. Smukt istandsat er den gamle kro nu blevet forvandlet til gourmetrestaurant.

Ægteparret Møller drev i mange år den nærliggende Haarlev Kro, hvor de sikrede sig stor popularitet hos både anmeldere og gæster med deres klassiske dansk-franske køkkenstil og ambitiøse vinkort.

Idylliske rammer og lokale produkter
Rammerne på Vallø Slotskro kunne næppe være mere idylliske med voldgraven, Vallø Slot og bølgende marker uden for døren. De græssende Vallø-får på marken bag restauranten havner da også smukt anrettet på restaurantens tallerkener - en skæbne, der ligeledes overgår mange andre lokale produkter som rapsolien fra Hellested og jordbærrene fra Toftegård, som ligger et par sving nede ad vejen.

Mad og vin
Fra aftenkortet kan man vælge fra tre til seks retter på menuen, som skifter hver anden uge efter humør og sæson.

Til maden sættes der naturligvis vinmenuer, men man kan også vælge at dykke ned i det enorme vinkort, som er klassisk funderet, med vægt på det franske og tæller over 300 numre.

Selskaber
Med sine smukke omgivelser og beliggenheden tre kvarter fra København, er Vallø Slotskro et populært mål for bryllupper og andre fester. Kroen råder over tre selskabslokaler i forskellig størrelse med plads til selskaber op til sammenlagt 200 personer - 120 kan sidde i samme lokale. Uden døre findes en lille have med pavilloner, som danner en fin ramme om receptioner.