Ristorante Tio Mario ligger på Amerika Plads på Østerbro, en hyggelig italiensk oase tæt ved langelinie og det nye Nordhavn.
Tio Mario´s har siden 2013 været drevet af 3 brødre, hvis mission er at få deres gæster til at føle sig velkommen og servere god mad til hverdagspriser. I løbet af dagen kommer mange fra de omkring liggende firmaer samt lokale beboer og nyder livet på terrassen, i restauranten eller tager maden med hjem.
Menukortet har en god variation af pizzaer, pastaretter, burgere, salater og selvfølgelig børneretter. Så her er noget til hele familien.
Indretningen er hyggelig med mange billeder af berømtheder, spejle, borde, hjørnesofa og et tv, som underholder uden lyd på den ene væg. En intim stue med dæmpet belysning og vinduespartier ud til den store terrasse. Terrassen har store parasoller, tæpper på stolene og varmelamper til de kølige aftener.