The Whisky Bar

The Whisky Bar

Dronningens Tværgade 5E | 1302
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Whisky og cocktail bar i hjertet af København

Pris
Åbningstider

Torsdag: 17:00 - 23:00
Fredag - lørdag: 15:00 - 24:00

Gå på opdagelse i en verden af Whisky i de små stuer bag The Barbershop på Dronningens Tværgade.

Et par trin ned møder man den hyggeligste lille pejsestue med få, men komfortable, siddepladser foran den knitrende pejs i hjørnet. Fra stuen er der adgang til den populære The Barbershop, hvor mændene kan læne sig tilbage, og lade sig pleje med skrabene knive ført af professionelle Barberer. Går man lige igennem stuen og trækker gardinet til side, træder man ind i en verden, som minder om dengang folk måtte feste i det skjulte under spiritusforbuddet. Og det er her man finder The Whisky Bar!

Her er cocktails for enhver smag og menukortet appellerer til kvinder og mænd, whiskynørder og dem som ikke er vilde med whisky. For selvom de fleste cocktails indeholder whisky, enten i form af hjemmelavet sirup eller med whisky som hovedingrediensen, så forstår de prisvindende bartendere at lytte til deres gæsters smag og behag.

Whisky samlingen indeholder mere end 100 whiskyer, heriblandt unikke flasker og limited editions, som også kan nydes til smagninger, som afholdes hver måned i endnu en hyggelig lille stue længere inde, bagved både The Whisky Bar og The Barbershop.  

Ønsker man at sikre sig et bord, er man velkommen til at booke bord online HER