Spisestedet Feed

Smagfuld, ærlig og prisvenlig mad på Nørrebro
Åbningstider:  Mandag - torsdag: 12:30 – 22:00
Fredag - lørdag: 12:30 – 23:00
Søndag: 12:30 – 22:00
Priser: Hovedretter fra 129,- til 209,-
Menuer fra 249,-

Spisestedet Feed er et nyt spisested med en god placering nær Sankt Hans Torv på Nørrebro.

Feed drives af to unge kokke, som har ønsket at lave et spisested, hvor man kan føle sig hjemme, og hvor priserne samtidig er i en størrelsesorden, som tillader at man har råd til at besøge stedet ofte.

De to gutter har selv stået for indretningen, som er lys og indbydende og med gammeldags glødepærer i loftet til at give en varm og hjemlig stemning. Feed fungerer både som spisested og café, og det er også muligt at slutte sin middag af med et par gode cocktails, inden turen går videre i byen.

Her er kvalitet og klassikere nøgleord. Aftenmenuen er italienskinspireret og byder på gedigne pastaretter som pasta med oksefilet, frilandskylling fyldt med parmaskinke og gedeost og entrecote med selleri-kartoffelpuré og rødvinssauce tilsmagt med danablu. Der tilbydes en skiftende aftenmenu med tre retter for 249 kroner. 

Feed har også åbent til frokost og byder her på fyldige sandwiches, salater og lette anretninger og snacks, såsom dadler fyldt med blåskimmel, bruschetta, suppe og carpaccio.   

Du finder også et godt udvalg af vine, som hovedsageligt kommer fra små europæiske kvalitetshuse, hvor respekten for jordbund og druemateriale er i højsædet.

Om sommeren kan du nyde en kaffe og stemningen på Fælledvej ved restaurantens borde udenfor. Her er åbent alle ugens dage, så det er bare at kigge forbi til lidt uhøjtidelig nydelse.

De to kokke har desuden stor erfaring med selskaber og catering til både små og store arrangementer. Kontakt restauranten for at høre nærmere om mulighederne. 

 

 

 

 

Spisestedet Feed

Fælledvej 5
2200 København N

Profil: Smagfuld, ærlig og prisvenlig mad på Nørrebro

Åbningstider:
Mandag - torsdag: 12:30 – 22:00
Fredag - lørdag: 12:30 – 23:00
Søndag: 12:30 – 22:00

Priser:
Hovedretter fra 129,- til 209,-
Menuer fra 249,-

array(0) { }
select profile_ref.ref_id, profile.name, profile.address, profile.username, profile.address, profile.phone from profile_ref, profile where ((profile.id=profile_ref.ref_id and profile_ref.profile_id=17157) or (profile.id=profile_ref.profile_id and profile_ref.ref_id=17157)) and profile.status != "redirect" group by profile.id order by name

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.

Skriv til Feed

Dit navn: 
Din email: 

Skriv din besked her: