Populær vegetarisk buffet og sticks
Åbningstider:  Hver dag: 11.30 - 24
Priser: Hovedretter fra 99,- til 120,-

Riz Raz i Kompagnistræde er den ene af to populære restauranter nær Strøget, der i årevis har været yndede tilflugtssteder for shoppende københavnere og gæster på besøg fra Jylland.

Stedet har gennem årene mest været kendt for sin billige, middelhavsinspirerede buffet, men konceptet er ændret en smule, så inspirationen nu hentes i hele verden. Den populære buffet fås stadig, og retter som tzatziki, lasagne, falafel, hummus og pizza, som altid er på buffeten, suppleres med asiatisk inspirerede salater og nudelretter, indiske curries og enkelte danske retter. Udvalget ændres efter sæsonernes udbud. Der bruges mange grøntsager, maden er generelt sund, og den eneste form for fedtstof, der anvendes, er olivenolie.

Buffeten kan suppleres med et stort udvalg af marinerede sticks med kød, skaldyr og fisk. Man kan desuden få brunch først på dagen, burgere, sandwich og en lang række lækre desserter. Til de yngre gæster er der specielle børnemenuer, og børn kan også forsyne sig frit fra buffeten til en ganske fornuftig pris.

På drikkevaremenuen finder man et lille udvalg af italienske hvidvine, en fransk rosévin og et par kraftige, californiske rødvine. Desuden fås øl fra Nørrebro Bryghus på fad og flaske, økologisk juice, sodavand med refill, smoothies og en god håndfuld cocktails. Prisniveauet for såvel mad som drikkevarer er yderst fornuftigt.

I godt vejr kan man sidde ude foran restauranten med udsigt til livet i den charmerende Kompagnistræde eller i gårdhaven, som opvarmes af varmelamper. Indendørs er restauranten inddelt i adskille forskellige rum, så Riz Raz er et velegnet sted for små eller store selskaber, der kan sidde ugenert i lokalets forskellige kroge. Ovenpå er der indrettet lounge, hvor man kan sidde og få sig en drink eller en kaffe efter maden.

Bag Riz Raz’ nye menukort står F & B Manager Christina Bredahl, som tidligere blandt andet har arbejdet for Meyers og Jan Friis Mikkelsen. Riz Raz har også en søsterrestaurant i Store Kannikestræde, Riz Raz Steaks’n’Veggies, der, som navnet antyder, er et bøfhus, men også med buffet med masser af sunde retter.

Riz Raz’ buffet fås også som take away.

Riz Raz

Kompagnistræde 20
1208 København K

Profil: Populær vegetarisk buffet og sticks

Åbningstider:
Hver dag: 11.30 - 24

Priser:
Hovedretter fra 99,- til 120,-

array(0) { }
select profile_ref.ref_id, profile.name, profile.address, profile.username, profile.address, profile.phone from profile_ref, profile where ((profile.id=profile_ref.ref_id and profile_ref.profile_id=14) or (profile.id=profile_ref.profile_id and profile_ref.ref_id=14)) and profile.status != "redirect" group by profile.id order by name

Riz Raz
Store Kannikestræde 19

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.

Skriv til Riz Raz

Dit navn: 
Din email: 

Skriv din besked her: