Restaurant Duemila er et hyggeligt spisested, som ligger tæt på den lille grønne oase, Gandhi Parken, i nordvest kvarteret. Restauranten er flot indrammet med store vinduespartier ud til Borups Alle og selvom der er travlt på vejen, hersker der en rolig stemning bag vinduerne.
Duemila er dekoreret med smukke og farverige vægmalerier, rød og hvidternede duge og stearinlys på bordene. Her er rigtig hyggeligt og personalet er smilende og imødekommende.
Menukortet byder på velkendte italienske a la carte retter med kød og fisk, pastaretter, sandwiches, salater, supper og pizzaer, som serveres i restauranten, både til frokost og aften. Ligeledes kan alle retter bestilles som take away.