Ravnsborg Kitchen & Bar

Ravnsborg Kitchen & Bar

Ravnsborggade 1 | 2200
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Kvalitetsorienteret spisested og bar på hjørnet af Ravnsborggade og Nørrebrogade

Pris
Frokost

59 - 159

Hovedret

99 - 229

Åbningstider

Mandag - Torsdag: 10.00 — 24.00
Fredag:10.00 — 02.00
Lørdag: 10.00 — 02.00
Søndag: 10.00 — 22.00
(Køkkenet lukker kl. 22.00, søndag dog kl. 21.00)

Frokost

Mandag-fredag: 11:00-17:00

Ravnsborg Kitchen & Bar er et kombineret bistro og bar, som frister med en central placering lige på hjørnet af hippe Ravnsborggade og Nørrebrogade.

Du kan nyde maden eller kaffen ved den store udendørsservering, som får masser af solskin i løbet af dagen. 

Indenfor er indretningen moderne, men alligevel rustik og uprætentiøs, med rustikke træborde, bløde sofaer og dæmpet belysning i glødelamperne.

Der er åbent for kaffe og brød fra morgenstunden, og mandag til fredag serveres frokost med fokus på moderne smørrebrød og klassikere som moules frites, charcuterie, burgere og salater. I weekenden er der brunch fra 10:00 til 14:00.

Aftenkortet er en blanding af moderne fusion køkken af italiensk og fransk med fokus på smagfulde tilberedninger af sæsonens råvarer. På aftenkortet finder du blandt andet torsk med grillet majs, trøffelsaltede popcorn og skummende fiskesauce. Der er også større deleretter som côte de bouef med sauce bordelaise og røget marv eller svineskank med puffet svær og røget sauce blanquette. Du kan selvfølgelig også bare få en god burger, en steak bearnaise eller moules frites, hvis humøret er mere til det.

Lokalerne har tidligere huset en filial af Amagerbanken, og i kælderen har du derfor en unik mulighed for at komme en tur i de gamle bankbokse i kælderen, som i dag er indrettet til et stemningsfuldt vinrum, hvor bankboksene nu indeholder flydende guld i form af den ene række vine efter den anden. Her i vinkælderen er det oplagt at bestille bord til private dining for op til 12 personer eller, en vinsmagning eller bare en hyggemiddag i intime rammer.

Der er altid forskellige arrangementer i kalenderen, for eksempel ølsmagninger, livejazz, DJs og meget andet. Læs mere på restaurantens hjemmeside.