Sommerbær Romanoff á la No 1

Kategori: Dessert

Årstid: Sommer

Opskriften har vi fået fra No 1 Aarhusgade, som er kendt for sine nænsomme moderniseringer af franske klassikere i takt med de danske sæsoner.

1. Skær stilken af jordbærene og skyl alle bær under koldt vand, uden at lade dem ligge i vandet

2. Placer bærrene i en sigte med en skål nedenunder og dryp dem med vodka, Grand Marnier og appelsinsaft

3. Rør lagen i iscremen og kom den i fryseren ca. 10 minutter

4. Imens anrettes de marinerede bær pænt i dybe tallerkner og drysses med reven appelsinskal. Hæld iscremen over og server straks, evt. med lidt mere vodka

Se flere opskrifter »

Samlet tid: 20 minutter

Antal: 6 personer

Sværhedsgrad: Nem

1/2 bakke jordbær

1 bakke hindbær

1 bakke brombær

1 bakke blåbær

5 cl. vodka

3 cl. Grand Marnier

5 cl. appelsinsaft

1 tsk. reven appelsinskal

5 dl. god fed vanilieis

Opskriften er udarbejdet af Morten Bech Køster fra No. 1 Aarhusgade & Le Cafe

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.