Fasanbryst:
Tænd op for grillen. Rens brysterne for blodrester og hagl og lad skindet blive på. Skyl æblerne og skær dem i både. Krydr med salt, knust allehånde, sumak og kardemomme. Både på for- og bagsiden under skindet.
Skær brysterne i passende tern, som kan sættes på et spyd sammen med æblerne. Lige inden servering grilles fasanbrysterne på skindet, ved ikke alt for højt varme, indtil det har en kernetemperatur på 57 grader. Skær en frisk citron og pres saften ud på de grillede bryster.
Hummus af jordskok med spidskommen:
Skræl jordskokkerne. Kog dem mørt i vand. Sigt vandet fra og blend dem til en grov pure. Tilsmag med spidskommen, cremefraiche, revet hvidløg og salt.
Rå grøntsager af radiser, agurk og glaskål:
Start med at skrælle glaskål og skyl agurk og radiser. Skær dem i mindre chunks. Lige inden servering tilsmages det med citronskal og kværnet peber.
Urter:
Mynte og rucola renses for jord. Pluk de mindste skud. Lige inden servering anrettes med de små skud under de sprøde chips.
Neutral yoghurt:
Yoghurten drænes for væske i et sigte, så er det klar til brug.
Jordskokchips:
Skræl jordskokkerne. Skær dem på et julienne-jern. Derefter skal de friteres i olie ved 165 grader til de er gyldenbrune og krydres med fint salt til sidst.
Brunet smør:
Kom smørret i en gryde eller pande ved middelhøj varme. Lad smørret bruse af. Inden for et par minutter vil smørret blive brunt, og vallen har lagt sig i bunden. Lige inden servering varmes det brunede smør op.