MØS er på en gang moderne og klassisk, for den æstetiske indretning med lyse egetræborde, pyntet med moderne italienske bordlamper i mat terracotta, en diskret blomst og klassisk opdækning med hvide stofservietter emmer af dansk hygge. Dette matcher køkkenets fokus på sæsonens råvarer, det klassiske håndværk, men altid med moderne twist af enkelthed. Alt dette krydret med en behagelig akustik, trods det at huset er fra 1800-tallet.
Restaurant MØS ligger et roligt sted på Frederiksberg, omgivet af grønne områder og med udsigt til Andebakkesøen. Den solrige terrasse foran har store parasoller, hvis man vil have lidt skygge om sommeren og ellers er der dejlige pladser langs huset ud mod søen. Uanset hvor man ønsker at sætte sig, er der god service fra de opmærksomme tjenere.
I frokosten serveres smørrebrød samt lette anretninger og i weekenden serveres også moderne brunch anretninger allerede fra kl. 9. En fantastisk måde at starte dagen og her er selvfølgelig alskens populære kaffe variationer - også god filterkaffe - samt et glasmontre med uimodståelige kager til den søde tand.
Om aftenen åbner køkkenet for comfortfood af høj kvalitet baseret på sæsonen såsom forsommerens friske asparges og rabarber. Menukortet er smalt, men altid en ret fra havet, luften og landet, så alle kan finde deres yndlingsret.