Restaurant Moehr

Nordisk-fransk bistro med fokus på gode råvarer og naturlige vine
Åbningstider:  Mandag - lørdag:
Morgenmad: 10:00 - 13:00
Frokost: 12:00 - 15:00
Aften: 17:30 - 21:30

Roskilde har fået et nyt ambitiøst spisested, hvor nøgleordene er naturlighed, gode råvarer og bæredygtig bevidsthed både på tallerkenen og i glasset.

"Vi synes, at der manglede et sted i Roskilde med moderne mad og vin og gode råvarer. Vi er meget sæsonbevidste, og vi får mange af vores grøntsager fra mine forældres gård på Lammefjorden og fra Søren Wiuff og Kiselgården. Jeg elsker grøntsager og fisk, så det bliver et forholdsvis let og lyst køkken, selv om der selvfølgelig også er mulighed for at spise en krogmodnet ribeye med bearnaise, hvis man har lyst til det," forsikrer kok og medejer Peter Møller, som har en fortid på Hotel Frederiksminde i Præstø – et af landets bedste spisesteder.

Sammen med Flemming Haahr Larsen, som i mange år drev café og konditori på adressen, har han fået opfyldt en gammel drøm om at bringe et moderne og ambitiøst spisested til Roskilde.

Lokalet, som tidligere husede Cafe Druedahls, har fået en komplet overhaling og det indbydende restaurantlokale i to niveauer er nu blevet til en intim hule med lækker indretning, rustikke træborde uden dug og en belysning, som lægger op til nærvær og hygge i stearinlysenes skær. Ambitionen er et spisested, som er usnobbet og helt nede på jorden, men hvor både er mad og betjening er knivskarp. Restauranten har åbent både til formiddag, frokost og aften. Om formiddagen er der friskbagte croissanter, yoghurt med granola, æg og ostemadder og ikke mindst god kaffe fra Kenneth Munk. Frokostkortet byder på opdaterede versioner af klassisk smørrebrød med blandt andet oksetatar, svinebryst og confiteret kylling. Aftenkortet byder på lækkerier som stegt havtaske, jomfruhummer og frilandskylling med masser af grøntsager. Kortet er sammensat af en masse småretter, som starter ved 95 kroner, så der er lagt op til, at man bare plukker frit efter sult og størrelse på pengepungen. Vil man bare læne sig tilbage og nyde, kan man vælge at blive 'Moehrbanket' med fire retter og fire glas vin efter køkkenets valg.  

Restaurant Moehr

Skomagergade 40
4000 Roskilde

Profil: Nordisk-fransk bistro med fokus på gode råvarer og naturlige vine

Åbningstider:
Mandag - lørdag:
Morgenmad: 10:00 - 13:00
Frokost: 12:00 - 15:00
Aften: 17:30 - 21:30

array(0) { }
select profile_ref.ref_id, profile.name, profile.address, profile.username, profile.address, profile.phone from profile_ref, profile where ((profile.id=profile_ref.ref_id and profile_ref.profile_id=15834) or (profile.id=profile_ref.profile_id and profile_ref.ref_id=15834)) and profile.status != "redirect" group by profile.id order by name

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.

Skriv til Moehr

Dit navn: 
Din email: 

Skriv din besked her: