Ølbar med godt udvalg af øl og mad. Fast Casual.
Åbningstider:  Søndag – Onsdag: 09.00 – midnat
Torsdag – Lørdag: 09.00 – 02.00

Hos restauranten Mät99 finder du en ølvæg, som vil vække rigelige mængder misundelse hos øl-entusiaster og andet godtfolk. De 10 blankpolerede haner gemmer hver især på gyldne dråber i flere afskygninger og smagsvarianter. Og prisen for de 10 herligheder? Den nette sum af 99 kroner giver fri adgang til ølhanerne i to timer.

Derefter får du udleveret et ølglas, og skænker selv din(e) øl. Det er forfriskende – og en smule farligt, for der er ikke tale om kedelige, flade øl fra fad, men i stedet lækre special-øl, som harmonerer med maden og som helt sikkert vil glæde ganen igen og igen.

Det grundlæggende koncept hos Mät99 er ganske simpelt og overskueligt. Entreen til øl-paradiset koster som nævnt 99 kroner, og samme pris gør sig gældende for restaurantens retter på tallerknerne – bortset fra sides som naturligvis fås til en billigere pris.

Mät99 opererer ud fra devisen fast casual, hvor maden bliver tilberedt med en god portion umami og endnu mere kærlighed. Og så går det hurtigt.

Men heldigvis går Mät99 ikke på kompromis med kvaliteten. Her er fokus både på kvalitet og kvantitet – og i det øjemed er 99 kroner bestemt en god pris for retterne på menukortet.

Mät99’s alternative take på burgeren vil med garanti få masser af fans blandt restaurantens gæster. Her er bollen udskiftet med store, bløde vafler, som giver en hel ny smagsmæssig dimension til ens burger.

Hvis adressen virker bekendt, skyldes det sikkert, at Mät99 har overtaget Cafe Sommerskos gamle lokaler. Restauranten har fået en tiltrængt overhaling, men for gengangere vil restauranten stadig bære et subtilt – og glædeligt – præg af Sommersko.

Væk er dog fortidens ide om en fransk boheme-cafe, og i dag er Mät99 udsmykket af lokale graffitikunstnere, mens du finder klassiske arkadespil langs væggene. Du kan jo passende udfordre dine venner til arkade-klassikere, mens de tørstslukkende dråber flyder frit fra den enestående ølvæg, som Mät99 lykkeligvis råder over.

 

MÄT99

Kronprinsensgade 6
1141

Profil: Ølbar med godt udvalg af øl og mad. Fast Casual.

Åbningstider:
Søndag – Onsdag: 09.00 – midnat
Torsdag – Lørdag: 09.00 – 02.00

array(0) { }
select profile_ref.ref_id, profile.name, profile.address, profile.username, profile.address, profile.phone from profile_ref, profile where ((profile.id=profile_ref.ref_id and profile_ref.profile_id=17317) or (profile.id=profile_ref.profile_id and profile_ref.ref_id=17317)) and profile.status != "redirect" group by profile.id order by name

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.

Skriv til MÄT99

Dit navn: 
Din email: 

Skriv din besked her: