Ristorante Italiano

Ristorante Italiano

Fiolstræde 2 1171 København K | 1171
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Københavns første italienske restaurant

Pris
Hovedret

89 - 254

Åbningstider

Alle dage 11.00 - 24.00

På hjørnet af Fiolstræde og Skindergade ligger Restaurant Italiano, som er den første italienske restaurant i København. Specielt turister nyder godt af stedet, der åbnede i 1952.

Lokalerne er rustikke med murstensvægge - nogle udsmykket med italienske motiver - mørke flisegulve og traditionelle spær i loftet. Køkkenet et italiensk og alt brød, pasta og is er hjemmelavet. Menukortet er stort, og byder på et bredt udvalg af pizzaer og forskellige pasta-, kød- og fiskeretter. Restauranten er børnevenlig, og der er flere forskellige børnemenuer at vælge imellem.

Vinkortet er selvfølgelig italiensk, og de fleste vine er fra Toscana området. Restauranten er fordelt på to plan, hvor der øverst er plads til 120 gæster, 100 på det nederste plan og 200 gæster ved de udendørs borde. Der er udeservering det meste af året, og om aftenen gløder varmelamperne som små middelhavssole.