FF Aarhus
Bag Hotel Ferdinand ved åen i Aarhus ligger FF Aarhus. FF byder på casual eating og social drinking, hvor både cocktails og mad kan nydes i restaurantens smukke omgivelser. FF Aarhus har de perfekte rammer, som afsæt til en videre tur ud i festugen.
Maden er enkel, og der er fokus på den gode smag. Man kan bestille a la carte eller vælge deres casual eating menu, hvor køkkenet bestemmer menuen.
FF Aarhus byder på fantastiske cocktails. I drinkskortet finder man både de kendte klassikere, dog med et moderne twist og nye og spændende kombinationer såsom en Smoke N’ Ginger med Mescal, Laphroaig, lime, agave sirup og Ginger beer. FF ligger ved Åboulevarden, så man har festugen lige udenfor døren.
KöD Aarhus
Hos KöD Aarhus i Skolegade er man sikker på at gå mætte fra bordet. Menukortet frister med et udvalg af forskellige kødudskæringer fra forskellige verdensdele. Man kan blive fristet af en stor ribeye fra Uruguay med hjemmelavet pebersauce, bearnaise eller portvinsglace. Man kan også få både mørbrad, stripsteaks og mere sjældne udskæringer, som den enorme Cote de KöD på 700 gram. Hvis man skulle ønske en stor gourmet burger, fisk eller kylling er der også mulighed for det.
Til maden kan man bestille en flaske vin fra Köds brede vinkort eller nyde en cocktail, som shakes på stedet af KöDs dygtige bartendere.
The Burger Joint
Som navne siger fylder burgerne hovedparten af menukortet, hvor de forskellige burgere er opdelt i oprindelsesland. Der er den klassiske amerikanske burger med ost og bacon. Den danske bøfsandwich med stegte løg, engelsk fiskeburger og den populære bosniske burger med kajmak, syltet rødkål og ajvar. I alt er der 8 burgere på menukortet, og bøfferne består af 200g. dansk oksekød. Til hver burger medfølger hjemmelavede pommes frites. Hvis lysten ikke er til burgere, serveres der også sandwiches, salater og børnene kan vælge hjemmelavede kyllingenuggets eller børneburger.
The Burger Joint laver alt fra burgerbollerne til ketchup, sennep og remouladen selv. Her finder man den bedste burger i Aarhus og hvorfor ikke fuldende oplevelsen med et glas 100 % procent hjemmelavet limonade lavet på citron og ingefær.
Le Couer De L´ile
Ønsker man en mere intim stemning finder man den på den lille og skønne restaurent Le Couer De L´ile på Nørre Allé. Menukortet er smalt og skifter med sæsonen, så der er løbende nye spændende retter. Maden er hjemmelavet og der sættes en stor ære i at både smagen og anretningen sidder lige i skabet.
Inspirationen til menukortet kommer fra middelhavsområdet og der er en god blanding af fisk, kød og grøntsager. Derudover kan man få tapas i form af små retter, som er både fra det kolde og lune, men også små simreretter.
Forlæns & Baglæns
Hvis man begiver sig lidt væk fra centrum finder man i Jægergårdsgade den hippe restaurant Forlæns & Baglæns. Restauranten har efterhånden 10 år på bagen og er elsket af både de lokale og turisterne.
Der er fokus på delemad, små og store tapas, men også lækre menuer som aftales med restauranten. Maden er hjemmelavet, af gode og friske råvarer.
Til maden kan man nyde udvalget af forskellige special øl, vin og økologiske safter.
Foran restauranten kan man sidde ved små hyggelige borde og nyde mad, drikke samt det pulserende liv under festugen.
Dalle Valle Aarhus
Dalle Valle ligger på etagen over Cinemaxx i Bruun’s Galleri. Her kan man sidde og nyde udsigten over byen og følge med i festugen fra oven. Hos Dalle Valle Aarhus er der plads til alle, restauranten er børnevenlig, men henvender sig ligeledes til parret som ønsker at nyde fra den store buffet.
Buffeten byder på både danske og italienske retter, her er noget til enhver smag i det store udvalg.
Dalle Valle har et særligt tilbud, hvor man lørdag, søndag, mandag og tirsdag fra 17-22 får halv pris på alle retter i menukortet - dog ikke på buffeten, som har fast pris.
Hvis man ønsker en cocktail inden man skal videre ud i byen tilbyder Dalle Valles fristende cocktailkort hver aften fra kl. 20.00 to cocktails for 100 kr.