Picture

Cafe GLAD!

Igen i år finder man den grønne Cafe GLAD! på NorthSide, fra deres hyggelige stand sælger de lækre økologiske hjemmelavede salater, grøntsagstærte og kager.
Cafe GLAD! har økologisk guldmærke og serverer 90-100% økologisk mad. På Cafe Glad er der er fokus på madspild, og alt madaffald genanvendes til biogas, ligesom emballagerne er udviklet af majs, som er et naturligt bæredygtigt materiale. Cafe Glad benytter sig af så mange danske råvarer som muligt.

Den hyggelige, økologisk og bæredygtig cafe Glad! ligger til daglig på Frederiks Alle i Aarhus, men på NorthSide finder man den lige overfor Blue Stage. 

Picture

Den Lille Kro

På Northside Festival kommer Den Lille Kro også til at servere gammeldags dansk mad, og endda af mindst 60 procent økologiske råvarer. Den Lille Kro tager duge, glas og bestik med på festivalen, så man kan nyde sin middag med manér. Sidste år viste det sig at være en kæmpe succes, da Restauranten havde flere end dobbelt så mange gæster, som de havde regnet med.
Alt maden bliver lavet fra bunden og frisk ved bestilling, derfor er menukortet ikke helt det samme, som hvis man besøger restauranten på Nørre allé i Aarhus. A la carte kortet byder på fire valgmuligheder: Stegt flæsk med persillesovs, stegt rødspætte, dansk bøf og Kroens gryde med krydderpølser, champignon, løg, bacon og svinemørbrad.

Storsælgeren på Den Lille Kro var sidste år stegt flæsk med persillesovs, hvor mere end et ton økologisk flæsk blev serveret ved de ternede duge. 

Picture

Gemmestedets Tapas Bar

Man kan få to forskellige tapas tallerkener hos Gemmestedets Tapas Bar. Begge tallerkener består af 70 til 85 % økologiske råvarer. Her serveres forskellige former for oste, pølser, salami, dyppelse og til det hele serveres der økologisk brød fra Jeremy’s Bread Kitchen.
Café Gemmestedet ligger normalt på hjørnet mellem Klostergade og Gl. Munkegade. Her er altid fyldt med mennesker, både sommer og vinter, og så snart solen titter frem er bordene udenfor besatte.
Cafeen er indretter med store og farvestrålende malerier på væggene, bløde siddemøbler og et klaver fyldt med bøger og brochure giver stedet et kunstnerisk islæt, som oser af god stemning og hjemmelig hygge. Der er ingen tvivl om, at man kan gemme sig fra hverdagens travlhed i denne rolige oase.
På NorthSide finder man Gemmestedets Tapas Bar ved Vin og Champagne Baren.

 

Café Gaya

Gafé Gaya serverer 100 procent økologisk mad til priser alle kan være med til og med det mål at økologisk mad skal være tilgængeligt for alle. Kokkene på Café Gaya elsker at eksperimenter med gode og nærende ingredienser, der følger årstiden.
Menuen på Café Gaya i Vestergade i Aarhus byder på friske salater, varme supper, gode og lækre burgere. Maden er vegetarisk – overvejende vegansk.

 

Yutaka Sushi

Ved Vin & Champagne Baren finder man i år Yukata Sushi. Sushi kokkene laver sushien på stedet, så det bliver ikke friskere og bedre. Man blander sin egen menu og minimums købet er 6 stk.
Man kan udover den friske sushi nyde Yutakas populære Japadog, som er en kæmpe hotdog med frankfurter, brød, wasabi mayo, rødløg, Wakame & Svampe.
Desuden grilles der Stick af kalve mørbrad med Garlic mayo eller man kan prøve de Tempura rejer med den vildeste chilimayo eller de lækre Økofritter med Kimchi & wasabimayo.