Vi starter i hjertet af Svendborg i Salig Simons Gaard, som er en af de mest markante Købmandsgårde fra 1682. Denne huser en skøn bistro med en smuk gårdhave. Bistroen hedder Salig Simons Gaard og laver god klassisk mad fra det franske, med så vidt muligt danske råvarer, samt smørrebrød til frokost. Maden laves fra bunden og med fokus på de små detaljer, som sprødt skind på andelåret, at salaten er frisket op med syrligt, sødt og knas fra nødder samt laksen fanget i Vejle kombineres med en sommerlet urtedressing og friskbagt brød. Den hyggelige gårdhave er meget populær hele sommeren, for ud over god mad, vin og komfortable stole, kan man komme i læ for sol og vind.

Kig med indenfor hos Salig Simons Gaard her
Lige ved siden af indgangen til Salig Simons Gaard finder man Gårdens Vinbar, som udover at have populære vine på hylderne, har specialiseret sig i at finde mindre kendte vine, som kan måle sig med anerkendte vine til færre penge. Og vintjenerne elsker at udfordre sine gæster uanset den enkeltes kendskab til vin - det vigtige for dem er, at give hver en gæst en god vinoplevelse. Man kan sågar købe en menu bestående at 3 glas vin som vintjeneren vælger, ud fra hvad gæsten normalt drikker, og herfra bliver det spændende hvilken vin som vinder gæstens gunst. Til de 3 glas følger nogle lækre snacks.

Kig med indenfor hos Gårdens Vinbar her
Vi går videre op igennem denne charmerende by og ser på butiksvinduer indtil nysgerrigheden tager over og vi må ind ad døren, da denne butik tydeligvis rummer meget mere end lige kan ses udefra. vi har fundet Porto Pires - et portugisisk univers med øer af vine, chokolade, keramik og hjemmelavede kager i montren, perfekt til den gode kaffe - men men men, Porto Pires er en stor café med borde ved vinduerne i butikken, dejlig fortovsterrasse, spisestue bagved, som har direkte adgang til en skøn baggård med blomster og parasoller til de solrige dage - en cafe og restaurant oase som bør opleves.

Porto Pires serverer morgenmad, brunch, tapas, fiskeretter, smørrebrød, sandwich, hjemmebagt surdejsbrød med avocado og røræg, men også selskabsmad til alt fra receptioner til fødselsdage og konfirmationer. Kom indenfor og hils på Ana, som altid ønsker at give sine gæster en uforglemmelig oplevelse, hvad end det er på portugisisk eller dansk.

Kig indenfor hos Porto Pires her
Man taler ofte om at smage på Fyn, for mange restauranter på Fyn har lange stolte traditioner med at bruge fynske råvarer, også i kraft af, at de har lokale leverandører der trods til tider svær bureaukrati og regler, til stadighed kæmper for de danske afgrøder og dyrevelfærd. Og kokkene plukker, sanker, fermenterer, sylter, vælger kød fra velfærdsdyr og fisk/skaldyr fanget på forsvarlig vis. En af de restauranter som er har fulgt dette helt til dørs er Restaurant Resumé, som har til huse i et smukt kirkerum i Svendborg.

Restaurant Resumé drives af en kompromisløs passion for at bringe maden den korteste vej fra jord til bord med fokus på at fremhæve den enkelte råvare og sammensætte smagene, for at overraske gæsten og bringe det bedste frem i hver en ret. Her skabes faste menuer af flere små retter, som en tastingmenu, hvor man får mulighed for at smage på en bred variation af sæsonen.

Kig indenfor hos Restaurant Resumé her
Nu vi er her, så må vi lige udforske nærliggende steder, som man kan køre lige over sundet til og som derfor let kan blive en del af oplevelsen, tilmed steder med overnatning. Første stop bliver Troense på Tåsinge, hvor dette henrivende badehotel Hotel Troense ligger ud til Svendborg Sund med udsigt til havn og Thurø i bagrunden. Tænk at man på så få minutter kan køre fra Svendborg by, rundt om en ø og lande på dette idylliske sted.

Restaurant Troense byder indenfor i sommerlige omgivelser eller ude på terrassen i forlængelse af restauranten med udsigt til havnen Her laves højtbelagte smørrebrød, skønne bistroretter som Wienerschnitzel og sæsonernes menuer. Der satses på et smallere menukort, men altid lidt fra havet, luften og landet - dette for at sikre friskhed og den gode smag.

Restaurant Troense er åben for alle, så kom gerne spontant forbi eller reserver bordet på forhånd. Restauranten er indrettet med smukke tapeter og skandinaviske farver og med panorama vinduerne føles alt tæt på. Her er virkelig idylliske og maden hjemmelavet. Hotellet har nogle fine værelser til parret, men også familieværelser, så book gerne et ophold eller en overnatning og få mest muligt ud af området.
Kig med indenfor hos Hotel og Restaurant Troense
Vi vender tilbage til hovedvej 9 og kører videre over Tåsinge, krydser Siø og finder ind til et fantastisk Gods på Langeland - Skrøbelev Gods. Det kan lyde langt, men alt er næsten "lige om hjørnet" det er det vidunderlige landskab, som giver fornemmelsen af de store vidder. Så ja, det kan altid værd at køre lidt længere!

Skrøbelev Gods ligger tæt på Rudkøbing by, men omringet af masser af land, som giver de historiske bygninger plads til at være, præcis som Godset ønsker at gæsterne skal have det. Godset er æstetisk renoveret med respekt for dets historie og alle rum er kommet i brug til glæde for gæster, uanset om man kommer for en lækker frokost i gårdhaven, ginsmagning med vennerne, private dining i pejsestuen, smagsfuld middag i den elegante restaurant, et romantisk ophold med spa på værelset og måske en storslået fest i Riddersalen.

Hver dag er der rundvisning kl. 16, som er en interessant og hyggelig vandring igennem det gamle Gods. Denne guidede tur er gratis når man er gæst i restauranten. Altid godt at booke plads hvis man er flere som er på tur sammen.
Kig indenfor hos Skrøbelev Gods