Menneskemylder og masser af mad til 2200 Folkefest

Rigtig mange mennesker havde fået den samme idé: At besøge Internationale Dage - Taste the World, der i år var udvidet fra én dag til to. Rantzausgade var pakket til bristepunktet med lækkerier fra nær og fjern, og selvom Spiselivs udsendte måtte småkæmpe sig gennem gaden, var hun godt tilfreds, lidt mere bevidst om byens mange spændende historier. Og mæt.

”Har du hørt, hvor man kan købe en falaffel med trøffel?”, spørger to fyre mig med munden fuld af stegt kylling og nudler pakket ind i rispapir fra Lêlê. Det har jeg desværre ikke.

Men jeg er jo også først lige ankommet her til Nørrebro, mere præcist Rantzausgade, der er blevet spærret af i weekendens anledning. Vi fejrer nemlig ”Internationale Dage – Taste The World”, 2200 Folkefest, der er arrangeret af det kommunale initiativ Bland Dig I Byen sammen med Copenhagen Cooking, og som sidste år tiltrak 40.000 mennesker. Denne gang er festen endda blevet udvidet fra en enkelt dag til en hel weekend.

Og godt det samme. For hvis der var lige så mange mennesker lørdag som søndag, som er den dag jeg har valgt at besøge gaden, ville vi virkelig have haft problemer med at være her alle sammen.

Det har vi næsten i forvejen. Selv om den afspærrede del af gaden kun strækker sig omkring 500 meter, tager det næsten et kvarter at gå fra den ene ende, hvor de mange foreninger og netværk har stillet sig op med hvide telte 5 meter over for hinanden og tilbyder hjemmelavet kage (der enten koster en rund 5’er eller er helt gratis), og så op til den anden ende af gaden ved den store scene, der denne weekend har lagt brædder til alt fra Xander til sabeldans fra Ukraine.

Og det tager selvfølgelig meget, meget længere tid, hvis man stopper op og smager og lugter, snakker og kigger på indholdet i boderne. Og det gør vi.

Somalisk kaffe ikke en udsøgt fornøjelse
Først skal det gøre godt med lidt kaffe… Vi prøver somalisk kaffe med ingefær(pulver) til 10 kr. Ikke en udsøgt fornøjelse. Kaffen koger løs på en varmeplade, mens den venter på kaffetørstige kunder, og selv om vi hælder godt med sødmælk i for at tage den kogte, udbrændte smag, er der ikke meget at gøre.

Så er vi langt heldigere ved det dansk-eritreanske netværk, der har den allerstørste fest af nogen hér på Rantzausgade. Høj musik med trommer og råb ledsager tre kvinder i både store, hvide kjoler og tøj med vilde farver, der har taget mageligt plads i gaden foran boden. Hér rister de kaffebønner og serverer god, stærk – denne gang gratis – kaffe i små fine lerkrus, mens de byder brød, snakker, møder venner og brænder en form for røgelse af, der ligner sten. Åbenbart en kendt tradition i Eritrea, hvor man brænder røgelsen af til kaffeslabaradser.

”I Etiopien?”, spørger jeg igen for at være sikker. ”Jojo, tæt på”, svarer den imødekommende dame, der åbenbart har vænnet sig til, at hun i danskernes ører kommer fra det ukendte land på Afrikas Horn mellem Sudan og Etiopien.

Her ER da også virkelig mangfoldigt. Her er både legende børn på stylter og koncentrerede voksne fra nødhjælpsorganisationer, unge fyre og gamle damer, vesterbrohipstere og børnefamilier fra Østerbro, Ace of Base's ”All that she wants” blandet med jungletrommer – og mad fra både Mexico over Pakistan til Sverige.

Her er ikke så meget dansk mad til gengæld. Men det er vel netop pointen. Vi får vel nok lasagne og boller i karry (…) til hverdag…

Også nogle kendte
”Er der kød i?”, spørger to unge fyre, og kigger ned på fyldet i det lune brød beskyttet af grillede blade. Det svarer en sydamerikanske kvinde, som sælger de små mexikanske tamales, nej til. Der er svampe i. Men trods deres protein-skepsis ender de dog alligevel med at købe en hver. Og ser ud til at nyde den.

Det er ikke kun små madboder, der har taget plads i gaden. Man støder også på kendte navne som Lêlê, Il Dona, Ricco’s Kaffe, Scarpetta, Ranee’s, Patépaté, Kiin Kiin, Al Mercante…

En sød, lille muffin
Vi prøver LêLê’s forårsruller og rispapirsruller til 30 kr. hver. Forårsrullerne er gode, men de 3 stykker rispapir er en tør og skuffende oplevelse. Det går lidt bedre med Il Dona’s grøntsagservering med aubergine, selvom konsistensen på denne lilla grøntsag kunne være fastere. Lykke gør dog en sød, lille muffin med lidt for meget smør-frosting på toppen, men det hjælper endnu mere at de 10 kr., den koster, går direkte til foreningen Hope.

Vi smager også på både tyrkiske og iranske dadler, der er lidt mørkere i farven, mens Patépaté har kræmmerhuse fyldt med lækker, lagret ost og pølse fra Spanien, der er smagsprøver på hjort/fasanpølse, kæmpe cookies til en ti’er, tyrkiske sjove og måske lidt tørre kager, og, og…

Folk snakker, smiler og småkæmper sig roligt frem og tilbage gennem gaden med åbne næsebor og øjne.

Weekendens varme vejr holdt lige indtil søndag eftermiddag, hvor regnen faldt og dråberne stille og roligt lukkede den internationale gadefest.

Og den holdt, regnen, lige indtil mandag morgen, hvor vandet stadig ikke var forsvundet fra skyerne over Rantzausgade. Det var boderne, musikken og menneskemængden til gengæld. Dog ikke før Internationale Dage havde gjort et godt forsøg på at gøre København endnu mere bevidst om, hvor mange spændende verdener og historier vi egentlig deler. Sammen.