Picture

Gå amok i chokolade

Chocolate con churros er traditionel spansk spise, og vældig populær i Barcelona. En churro består af stegt wienerbrødsdej, og bliver oftest betegnet som den spanske doughnut. Churroen bliver dyppet i chokolade, og serveret til morgenmad. Prøv de bedste churros i Barcelona hos Petritxol, på adressen Calle Petritxol 11

 

Picture

Tag til vinsmagning

Hvis du har et par ekstra dage i Barcelona, skal du bevæge dig ud af storbyen, og tage på opdagelse i den catalanske region, og besøge Freixenet vineriet, som er verdens største producent og ekspeditør af Cava, her kan du komme på vinsmagning og smage verdens mest populæreste mousserende vine. Freixinet ligger i Penedès regionen, som er lige godt 45 kilometer fra Barcelona, og turen derud ud er det hele værd. 

Picture

Besøg ”det bedste madmarked i verden”

Besøg La Boqueria madmarked i Ramblaen i Barcelona, som flere gange er blevet beskrevet som et af verdens bedste madmarkeder. Madmarkedet i Barcelona bugner af friske, lokale råvarer og spanske delikatesser. Markedet har ligget der siden det 18. århundrede, hvilket gør stedet til en oplagt destination, hvis du samtidig søger lidt kulturelt. Besøget på La Boqueria-marked er et absolut must, hvis du er en ægte ”foodie”. Madparadiset finder du på Plaza de la Boqueria (Ramblas).

Picture

Kom på tapas-tur

Hver tirsdag og fredag eftermiddag kan du komme på Tapas Tour i Barrio Gotico, som ligger i midten af den gamle by i Barcelona. På turen får du muligheden for at besøge 10 af de absolut bedste tapas-restauranter i Barcelona, smage spansk vin, besøge specielforretninger med sans for gourmet, hvor du kan købe de bedste af de bedste delikatesser med hjem, derudover vil du også blive indviet i spansk madhistorie, og blive klog på madkulturen i Spanien. Turen er arrangeret af Barcelona Cooking, som blandt andet også har madkurser, hvor du blandt andet selv kan lære at lave tapas. Turen koster €85.

Picture

Fiskekøkken på første klasse

Barcelona er ikke kun en storby, men også en skøn havneby under udvikling, og derfor den ideelle storbys-destination til dig som er vild med skalddyr, for havneby betyder skalddyr. Du kan med god samvittighed lægge vejen forbi havnepromenaden Vila Olímpica, som er et sandt fiskerestaurantsmekka, ved havnen ligger nogen af Barcelonas absolut bedste (og dyreste) fiskerestauranter. Besøg restauranten El Tunel del Port, på Moll de Gregal 12, maden smager fantastisk, atmosfæren er idyllisk, også ligger restauranten lige ud til havnen, middagen er alle pengene værd, og et godt alternativ til en mindeværdig sidste aften i Barcelona.