Picture

Klampenborg: Den Røde Cottage

Da Michelins stjerneregn for nylig faldt over København, var Den Røde Cottage i Klampenborg et af de nye steder, der fik en stjerne. Dermed er den “fine” af de to små, yndige Cottager ved Bellevue ikke alene Danmarks eneste Michelinrestaurant med en kvinde ved roret - den er nok også landets billigste Michelinrestaurant.

Køkkencheferne på Den Røde Cottage er Lars Thomsen og Anita Klemensen, og deres fortid som henholdsvis souschef på Dragsholm Slot og dessertchef på Søllerød Kro sætter deres præg på menuerne. De tager udgangspunkt i årstidens danske råvarer, lidt udefra og henter inspiration til anretningerne i den rige natur omkring Cottagerne.

Prisen for alle menuens 7 retter er 650 kr. og det samme for vinemenu, men vælger man bare 3 retter og deler en flaske vin til, kan regningen for en middag på en af Danmarks absolut bedste restauranter holdes på under 1500 kr. for to.

Picture

Klampenborg: Restaurant Jacobsen

LUKKET

Picture

Ålsgårde: Bistro Nord

Lidt længere mod nord finder Bistro Nord, som Berlingskes anmelder Søren Frank i en begejstret anmeldelse har kaldt “Lille-Noma på Nordkysten.” Tilnavnet refererer naturligvis til den ny-nordiske stil, som kendetegner køkkenet, og så det faktum at mange af retterne ligner noget, man kunne have fået på Noma.

Modsat Noma behøver man ikke spare op i månedsvis for at spise på Bistro Nord, hvor menuen trods et kompomisløst råvarefokus samt dygtigt og innovativt køkkenarbejde er yderst rimeligt prissat.

Alle retter serveres i forretstørrelse, så man skal nok have 4-5 stykker for at blive mæt. Men med priser, der starter på 35 kr. og slutter på 145 kr. for en ret, kan man sammensætte sin egen gourmetmenu til yderst rimelig pris, der snildt holder sig under 1500 kr. for en middag for to.

Med i prisen får man oven i købet et bjergtagende vue over Øresund.

Picture

Hvidovre: Arti’kok

Hvem skulle tro, at man lige her overfor Hvidovre Stationscenter finder Vestegnens fineste restaurant? Den er god nok - Arti'kok serverer fransk mad på et højt kulinarisk niveau og har gjort det siden 2005.

For dem, der er ved at være trætte af nordisk gastronomi og mantraet om de lokale råvarer, er Arti’kok et hit, for her kører man en mere dogmefri stil, hvor fx eksotiske frugter, balsamico og foie gras bestemt ikke er bandlyst. På Arti'kok holdes de stolte franske køkkendyder i hævd, og maden er til gourmanden, der sætter pris på mere kød end grønt til hovedret.

Priserne for såvel mad som vin afspejler, at vi er lidt væk fra Københavns centrum, og man får rigtig meget for pengene på Arti'kok. Alle menuens fem retter koster 525 kr. og 795 kr., hvis man også vil have vinemenu til, men en aften på Arti’kok med 3 retter og et par glas vin behøver ikke at koste meget over 1200 kr. for to.

Picture

Køge: Restaurant Horizonten

LUKKET