Gode restauranter i Ringsted

Ærke italiener i Ringsted

Italy & Italy er et godt sted både til særlige anledninger og til en hurtig gang veltillavet, italiensk aftensmad - prøv fx en lækker, stenovnsbagt pizza med et glas vin til. Ejeren, Maurizio Mosconi, kommer fra Romagna i Italien og har lavet autentisk italiensk mad på Torvet i Ringsted i over 20 år. Når du træder ind ad døren til Maurizios ristorante kan du trygt overgive dig til køkkenet og lade dig forføre til det ægte Italien. Her gås nemlig ikke på kompromis med tilberedning eller råvarer – Maurizio og hans køkkenteam gør alt for at give dig en ægte italiensk oplevelse.

Om sommeren kan du sidde ude på den overdækkede terrasse med udsigt til Sct. Bendts Kirke. 

 

Gode restauranter i Ringsted_1

Høj gastronomisk Japaner

Oishii er kendt langt udenfor Ringsted for sin sushi og lækre japanske retter, og blandt folk med forstand på den slags er der bred enighed om, at Oishii serverer Midtsjællands bedste sushi.

Værtsparret, Tao og Lilly, har mange fans i lokalområdet, og restauranten er populær både til frokost og aften. Tao eksperimenterer hele tiden med nye retter og tilberedninger, så selv stamgæster kan komme her og blive positivt overrasket, og også for folk, der ikke er vilde med rå fisk, er der masser af dejlige retter at få.

Lokalet er hyggeligt og stilrent indrettet i enkle farver, og der er også et par borde udendørs, hvor man kan sidde i godt vejr. 

 

Picture

Dansk mad og smørrebrød på Rådhuskroen

På Rådhuskroen finder man ingen burgerboller eller salater med diverse fyld – til gengæld er smørrebrødssedlen Ringsteds længste, og det meste er hjemmelavet. Her kan man få ting som stegt sild i eddike, lun flæskesteg med rødkål, camembert frit eller mørbradbøffer med champignon a la creme serveret på friskbagt rugbrød. Smørrebrødsjomfruen er kromandens egen kone, Birgitte, og værten selv serverer med lune og humor i restauranten, som nok er Ringsteds mest populære, danske restaurant.

Om aftenen serveres der gammeldags kromad uden de store dikkedarer.
 

Picture

Dansk/fransk mad på Kokken & Tyren

Skal man ud i en særlig anledning i Ringsted, er Kokken & Tyren et godt bud. Ejeren, Michael Hørlyck, har blandt andet stået i lære i København hos Nikolaj Kirk og arbejdet på gode steder som formel B og Kommandanten.

I Ringsted har Michael fundet de fysiske rammer for sit eget gastronomiske koncept: Fransk/dansk mad serveret i hyggelige omgivelser, hvor ægte madglæde og kærlighed til de gode råvarer rigtig kommer til sin ret.

Se flere guide på Spiseliv.dk/guide