Picture

Sliders - tæt på Nørreport og Sankt Hans Torv

Her er en burger ikke bare en burger - hver Slider, som miniburgeren hedder, har sin egen unikke smag, i en lille juicy brioche bolle og pakket eksklusivt ind. Og da der altid er 10 forskellige sliders, hvoraf 4 fåes vegetarisk, samt nogle udskiftes løbende - er her rigelig med smagsoplevelser at hente. Er man en smule ekstravagant eller skal dagen lige piftes op, så få fritterne drysset med 24 karat guld, for en beskeden ekstra skilling. Alle drikkevarer er af høj kvalitet og til meget rimelige priser.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN HER

Picture

Köd - tæt på Sankt Jørgens sø og Vesterport

KöD Vesterbro byder på et alsidigt menukort, spækket med store bøffer af forskellige udskæringer fra bæredygtige opdrættere i Uruguay, USA, Australien og Danmark. Uanset, om du er til en saftig marmoreret ribeye eller en blød mørbrad, så har KöD Vesterbro noget, der kan friste enhver. Foruden klassikere som ribeye, striploin og mørbrad, byder menukortet på mere sjældne udskæringer såsom Wagyu fra Australien, Chateaubriand eller den enorme Cote de KöD på 700 gram. Når du har udset dig din foretrukne udskæring, vælger du én eller flere side orders som ledsager til din bøf.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

Picture

Carlton - tæt på Hovedbanegården

Carlton ligger på Halmtorvet og byder indenfor allerede fra kl. 9:00 til en skøn variation af morgenmad. Hele dagen diskes der op med lækkerier som Croque Madame, salat med f.eks lynstegt sashimitun og brunchtallerken. Frokostkortet smelter sammen med aftenkortet kl. 17:00, som har alt fra snack bræt, burgers, til saftige udskæringer fra lam og okse. Derudover kan man få nogle gode hverdagsretter til hele familien bl.a. Chili con carne og bøf stroganoff.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

Picture

Kitchenette - tæt på Forum

Kitchenette - et lille bitte køkken - men menukortet vidner om noget helt andet. Frokosten byder på smørrebrød deluxe, burgers, steaks, salater samt til den lille sult, men kun omkring en håndfuld af hver kategori. Til gengæld er der kræset om hver tallerken af køkkenets innovative kokke, som tydeligt har en forkærlighed for det franske. Aftenkortet rummer velkendte retter med fugl, fisk, kød og lidt til vegetaren samt dagens gryde. 

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

Picture

Bistro Boheme - tæt på Kastellet og Lange Linie

Bistro Boheme er først og fremmest en restaurant og et af byens mest populære brasserier. Prisniveauet er ikke billigt, til gengæld er kvaliteten altid i top. På menuen finder man fx franske klassikere som andekonfit, snegle i hvidløgssmør, bøf bearnaise og kalvetatar, som er lavet fra bunden af gode råvarer og anrettes med en del mere finesse end på et gennemsnitligt fransk brasserie. Til frokost serveres flere af aftenkortets brasserieretter og klassisk dansk smørrebrød.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

Picture

Tight - tæt på Strøget og Gammel Strand

Maden er en historie for sig selv og den må bare smages, for vi kender råvarerne fra det danske køkken, men maden er tilført caribiske toner af lethed og lækre smage. Køkkenteamet er en god blanding af syd-amerikanere - det giver nogle smagssammensætninger, som det viser sig, at danskerne er vilde med. På hele menukortet, er der mange retter som laves glutenfri og vegetariske. Med sydamerikanske smage i maden, så er der også lækre cocktails på kortet og de er både til før, under og efter middagen.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

 

Picture

Basso - tæt på Kongens Nytorv og Esplanaden

Menuen hos Basso København består af simple og enkle retter med stor smag, der sagtens kan deles ved bordet, så man som gæst har mulighed for at prøve noget forskelligt og få flere unikke smagsoplevelser - et koncept som restauranten kalder for ”Casual Social Dining”. Menuen skifter efter sæson, men vil altid være stærkt inspireret af det italienske køkken – dog med et nordisk twist.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

Picture

Brdr. Price - tæt på Nørreport og Kongens Have

Cafe-køkkenet er stedet, hvor du møder en række uprætentiøse gastronomiske klassikere, som er blevet kørt igennem Pricernes maskineri og har fået deres eget særpræg. Spisestuen nedenunder er et prangende lokale med lysekroner, hvide duge og levende lys. Her frister et spektakulært menukort med familieklassikere som boeuf sauté stroganoff, stegt slethvar og herrebøf af højreb, serveret med fritter, rødvinssauce og béarnaise.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD